Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
26-årige Frederik Erk vidste præcis, hvad han skulle gøre og fik hurtigt branden slukket her i Margretheholm Havn. Foto: Troels Lykke

Frederik Erk får dusør for med motor at sprøjte vand på brændende sejlbåd på Amagaer

Frederik Erk sejlede lavede en agter fortøjning til et par pæle, trods varmestrålingen fra brændende 35-fods sejlbåd. Og så trimmede han rib-bådens motor i en vinkel, så han kunne sprøjte vand på flammerne. Nu hædres han af politiet.

Af Troels Lykke |

I september udbrød der brand i en sejlbåd i Sejlklubben Lynetten, men 26-årige Frederik Erk vidste præcis, hvad han skulle gøre og fik hurtigt branden slukket. 

24. september sidste år kom han sejlende ved Refshaleøen på vej ind for at hente passagerer til fortet, da han så noget røg fra Sejlklubben Lynetten. Hurtigt opfattede han, at der var opstået brand i en 35 fods motorsejler.

- Det var ikke voldsomt til at starte med, men bådbrande bliver meget hurtigt meget større. Materialet er glasfiber, og det brænder rimelig godt, fortæller Frederik Erk til Ugeavisen Ama'r Liv.

Trimmede motor i en vinkel og slukkede brand

Han sejlede selv i en rib-båd - en kraftig og robust, men også let gummibåd.

Han sejlede over til den brændende båd, lavede en agter fortøjning til et par pæle, trods varmestrålingen fra den brændende båd. Og så trimmede han rib-bådens motor i en vinkel, så han kunne sprøjte vand på flammerne.

Det lykkedes ham ene mand at slukke branden, før den nåede at brede sig til andre både, der lå tæt i havnen.

Politi: Stor kreativitet 

Og nu har han fået en dusør af Københavns Politi for sin heltedåd. Politidirektør Anne Tønnes siger om Frederiks indsats at det var flot at han ene mand kunne slukke brand, så det ikke blev spredt til andre både. Samtidige er betjente meget imponerede over hans kreative og resolutte brandslukningsmanøvre.

Kilde. Ugeavisen Ama'r Liv

content-loader
content-loader
content-loader