Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Mogens Just og Anders Friis ses her på Aarhusbugten. Foto: Peter Brøgger

Wayfarerklubben har købt klubjolle - lån den kvit og frit

Wayfarerklubben har købt en toptunet MKIV Wayfarerjolle, så nu kan alle, der kunne være interesseret i at sejle kapsejlads i Wayfarer, prøve det af. Jollen er købt af den forsvarende danmarksmester og vice-verdensmester Mogens Just, der har besluttet at investere i en ny Wayfarer.

Af Troels Lykke |

Den nye klubjolle i Wayfarerklubben er lynende hurtig. Det har den bevist flere gange med de danske mestre Mogens Just og gasten Anders Friis. Båden fremstår derfor i tip-top-stand – toptrimmet og med nye sejl.

Det er hensigten, at interesserede kan låne jollen kvit og frit – man skal dog selv betale transport af jollen og eventuelt startgebyr.

Base i Herslev Strand

Jollen får base i Herslev Strand på Midtsjælland, men kommer forhåbentligt rundt i landet. Interesserede, der ønsker at prøve at sejle kapsejlads i Wayfarer, får førsteprioritet til at låne jollen.

Typisk vil man kunne låne jollen to-tre uger før stævnerne, så der er tid til at træne op til stævnet. Hertil vil Wayfarerklubben naturligvis hjælpe med tilrigning og grundtrim samt af gode råd.

- Uden for kapsejladssæsonen kan man selvfølgelig ligeledes låne jollen i kortere eller længere perioder. Jo flere, der låner jollen, jo bedre, understreger klubben.

Fri til stævne i Herslev Strand i oktober

Første mulighed for at låne jollen bliver i forbindelse med efterårsstævnet i Herslev den 2. og 3. oktober. Er man hurtig, kan jollen lånes allerede fra den kommende weekend.

Interesserede kan henvende sig til kapsejladssekretær Christian Milert fra Wayfarerklubben (2149 3839 eller fuglehal@hansen.mail.dk).

content-loader
content-loader
content-loader