Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Udstillingens største begivenhed er uddelingen af Danboat-prisen, som finder sted lørdag den 4. september kl. 15:00. Anne-Marie Rindom modtager prisen. PR-foto

Copenhagen Boat Show 2021 i Ishøj er klar 3. september med over 100 både til salg

Fra fredag den 3. september til søndag den 5. september er det gratis at komme til udstilling på Ishøj Havn. Danboat-prisen overrækkes i år til OL-guldvinder Anne-Marie Rindom, der vil fortælle om sejleroplevelse sammen med ”Havana”-skipper Emil Mide Eriksen.

Af Troels Lykke |

Den 4. udgave af Copenhagen Boat Show vil overgå alle forventninger. Pr. dags dato er 94 udstillere tilmeldt.

Bådhallen er fyldt op. På nuværende tidspunkt er der over 100 både langs broerne. Stort set hele branchen er tilmeldt!

Udstillingen åbnes fredag den 3. september kl. 10 af Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp og formanden for Danboat Jens Quorning.

Udstillingens største begivenhed er uddelingen af Danboat-prisen, som finder sted lørdag den 4. september kl 15:00. Årets modtager er OL-guldvinder Anne-Marie Rindom. Prisen uddeles af bestyrelsesmedlem i Danboat, Stig Bløcher.

Efter overrækkelsen vil Anne-Marie og ”Havana”-skipper Emil Mide Eriksen i en fælles samtale fortælle om deres sejleroplevelser.

Udstillingen er åben fredag og lørdag fra 10 til 18 og søndag fra 10-17.

Se den fulde udstillerliste og praktiske oplysninger på www.copenhagenboatshow.com

content-loader
content-loader
content-loader