Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
- Vi er hyggesejlere. Noget af det vi købte båden for, det var, at vi kunne sejle ud på Limfjorden og ligge for anker, når solen står højt på himlen, og høre musik og bade, siger Julie Winther Madsen til TV 2 Nord. Foto: Troels Lykke

To Aalborg-kvinder om deres båd: Det er vores fælles lykke

- Vi synes, at det at sejle, er det fedeste. Vi var slet ikke i tvivl om, at båden skulle hedde Lykke. For det er den følelse, vi har, når vi stiger ombord, siger Sofie Hjorth Johansen til TV 2 Nord. Skudehavnen i Aalborg er nu udvidet med cirka 30 nye bådpladser, men der er fortsat venteliste.

Af Troels Lykke |

En af de første både, der fik vand under kølen, var 'Lykke', som er ejet af Julie Winther Madsen og Sofie Hjorth Johansen. De to piger er barndomsveninder, og det er den anden båd, de har sammen. 

- Vi synes, at det at sejle, er det fedeste. Vi var slet ikke i tvivl om, at båden skulle hedde Lykke. For det er den følelse, vi har, når vi stiger ombord, siger Sofie Hjorth Johansen til TV 2 Nord. (se billeder)

For anker med musik og rosé

De to har ikke planer om at skulle sejle jorden rundt, men et par småture til Gjøl og Hou kan det godt blive til. Det vigtigste er de oplevelser, de har sammen i båden med deres venner. 

- Vi er hyggesejlere. Noget af det vi købte båden for, det var, at vi kunne sejle ud på Limfjorden og ligge for anker, når solen står højt på himlen og høre musik og bade, siger Julie Winther Madsen.  

- Og drikke rosé, indskyder Sofie Hjorth Johansen.

Corona giver venteliste

Og noget tyder på, at de to piger har en god sæson i vente, for et øjeblik senere hilste deres nye nabo på med en lille velkomstgave. 

Det er ikke kun 'Lykke', der er ny i Skudehavnen. Lystsejleri er gennem det seneste år blevet meget populært, og det er noget havnefogeden har bemærket.

- Der er kommet flere båd-interesserede til siden, man ikke kan komme ud og rejse. Vi har fået meget større tilstrømning, og vi har også mange på venteliste, siger han. 

Derfor bliver Skudehavnen nu udvidet med cirka 30 nye bådpladser, og de er allerede besat. 

Kilde: TV 2 Nord

content-loader
content-loader
content-loader