Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
- Jeg kommer til at blive flyttet rundt og lave alt muligt forskelligt, så vi har lavet den lidt sjovetitel DOT, som står for Dragonfly Owner Trainee,” siger Peter Quorning. Foto: Alexander Lunde
Kort Nyt
Dragonfly 40 under produktion i Skærbæk. Foto: Alexander Lunde
Kort Nyt
Værftet i Skærbæk har stor succes og mangler arbejdskraft, fortalte Jens Quorning for nyligt til minbaad.dk. Her testes Dragonfly 40 i Lillebælt.

Peter Quorning skal en dag overtage Quorning Boats efter sin far

Quorning Boats, som bygger Dragonflys, blev stiftet af Børge Quorning i 1967, overtaget af sønnen Jens Quorning i 1995 og nu er barnebarnet Peter Quorning trådt ind i firmaet. På sigt er det planen, at barnebarnet skal overtage værftet i Skærbæk med 45 ansatte.

Af Alexander Kloppenborg Lunde |

Det over 50 år gamle bådværft, Quorning Boats, fra Skærbæk er med sine 45 ansatte landets næststørste i bådbranchen.

I to generationer har værftet været familiedrevet, og det er nu ved at rigge den næste generation til. Værftet vækster og slog i år salgsrekord, men væksten stiger ikke den næste generation til hovedet. Den vil holde kursen.

Blev stiftet af Børge Quorning i 1967

Quorning Boats, som bygger Dragonflys, blev stiftet af Børge Quorning i 1967, overtaget af sønnen Jens Quorning i 1995 og nu er barnebarnet Peter Quorning trådt ind i firmaet, på sigt med henblik på at skulle overtage værftet.

Dragonfly har i de over 50 år, de har eksisteret, været placeret i Skærbæk. Ulig mange andre bådværfter og bådebyggerier har de ikke flyttet hverken hele eller dele af produktionen til udlandet.

Samtidig har Quorning Boats de seneste tre år oplevet stigende salg og slog i år salgsrekord. Men væksten stiger dem ikke til hovedet, heller ikke den næste generation. Peter Quorning vil holde retningen:

- Så længe vi kan få lov til at sælge det, vi gør i dag, så gør vi det. Havde man et ønske om at vækste, så ville det være en anden snak, men vi har ikke et decideret ønske om at skulle bygge sindssygt mange flere både. Så længe vi kan få lov til at bygge, det vi gør i dag, med den faglighed vores bådebyggere kommer med, så bliver vi i Danmark, siger Peter Quorning til Knudepunktet.

Peter Quorning: Blød overgang er vigtig

For at kunne få så meget erfaring som muligt inden det kommende generationsskifte, begynder forberedelserne allerede nu. 

Det er noget, der falder i Peter Quornings smag:

- Det er godt med en blød overgang, så jeg ikke kommer og skal bestemme noget med det samme, fordi hvis man kommer som junior og skal bestemme med det samme, så bliver det bare sådan ”ja, ja det er bare chefens søn”, og der skal vi jo ikke hen, understreger Peter Quorning.

Ansat med speciel titel

For at kunne få den nødvendige erfaring rundt omkring i hele virksomheden er Peter Quorning blevet ansat med en meget speciel titel.

- Jeg kommer til at blive flyttet rundt og lave alt muligt forskelligt, så vi har lavet den lidt sjove titel DOT, som står for Dragonfly Owner Trainee, forklarer Peter Quorning,

En titel, der på sigt skal skiftes ud med CEO. Hvornår vides dog endnu ikke.

Se også Minbaad.dk's jubilæumsinterview med Jens Quorning:

content-loader
content-loader
content-loader