Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kerteminde-sejlerne Sunke og Thurøe fulgte lige efter tyskerne. Foto. Lisa Thurøe

Tyskere vinder suverænt Åbent Fynsk Mesterskab for Folkebåde i Kerteminde

Skipperne Anders Sunke og Jens Thurøe fulgte lige efter tyskeren. I alt deltog 21 Folkebåde i syv sejladser i flot augustvejr.

Af Troels Lykke |

Med en stabil serie med to førstepladser vandt Walther Furhtmann, Hans Christian Mrowka og Wolfgang Heck fra Yacht-Club Strande suverænt det årlige Åbne Fynske Mesterskab med 17 point til stævnets nummer to, Anders Sunke, Claus Lund og Scott Dydensborg fra Kerteminde Sejlklub.

Sejladsen treer blev Jens Thurøe, Knud Peder Andersen og Victor Thurøe, ligeledes fra Kerteminde Sejlklub.

- Lidt overraskende at Furhtmann vandt, da besætningen næsten ikke har sejlet i halvandet på grund af coronarestriktioner i Tyskland, forklarer en overrasket klassebådsformand, Henrik Møhl til Minbaad.dk.

21 deltagere i udfordrende vindspring

Der var 21 deltagere ved stævnet, der var præget af let vind og udfordrende vindspring for sejlere og baneledelsen, som fik afviklet syv sejladser i flot augustvejr.

Folkebådsklassen er kendt for et godt sportsligt niveau og social bredde, så igen i år var der ligeledes hyggelige timer på land med moleøl begge dage og middag lørdag aften.

Stævnet indgår i Folkebådenes rangliste, hvori der inden det sidste ranglistestævne i Horsens den 25. og 26. september er ”close race”, idet Morten Henriksen og Jens Thurøe fra Kerteminde Sejlklub ligger a point på førstepladsen.

Resultaterne

content-loader
content-loader
content-loader