Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Fotograf og Folkebådsejler Peter Brøgger fra Egå er nu til OL, og her på minbaad.dk vil man kunne nyde hans billeder. Foto: Lasse Brøgger
Kapsejlads
Ida Marie Baad og Marie Thusgaard træner her i Enoshima før OL. Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads
Susanne Hoeck fra Aarhus er Venue Manager i den japanske del af organisationen i Enoshima.

Minbaad.dk-fotograf Brøgger har kæmpet hårdt og er endelig på vandet ved OL i Japan

Stramme Corona-regler ved OL, men fair nok, forklarer Peter Brøgger til minbaad.dk, som han arbejder for under OL og har en gps på sig så japanerne ved hvor han er. Efter flere dage i Japan har han nu gennemgået sin corona-karantæne med PCR-test hver dag. Læs om vildt forløb.

Af Troels Lykke |

Det var en kæmpe lettelse at komme ud på vandet, hvor jeg blandt andet mødte surferen Lærke Buhl og 49erFX-sejlerne Ida Marie Baad og Marie Thusgaard, forklarer fotogfra fra Egå, Peter Brøgger til minbaad.dk, som han er akkrediteret for.

Læs hvad Brøgger fortæller. Det har været virkelig op ad bakke at komme så langt og han er den eneste danske bådfotograf i Enoshimo, hvor Anne-Marie Rindom starter på søndag dansk tid kl. 5 om morgenen. Japan er 7 timer foran Danmark.

Turen startede i princippet stressmæssigt for godt en måned siden – virkelige mange regler og system man skulle have adgang til. Regler blev selvfølgelig løbende opdateret i forhold til Corona og andet.

Nøje aktivitetsplan

Et alt afgørende punkt er ens aktivitetsplan – en nøje beskrivelse af hvad og hvor man skulle noget hver eneste dag de første 14 dage.

For mig skulle det jo egentlig rimeligt simpelt – da jeg bare skal fra hotellet til havnen hver morgen og retur igen hver aften.

MEN systemerne er åbenbart bygget op til et mere kompleks brug, eksempelvis for fotografer i Tokyo der måske dækker mange forskellige sportsgrene, på samme dag.

Jeg har mange i ugerne op til afgang været i telefonisk kontakt med de venlige medarbejdere i Tokyo2020 organisationen.

Planen skulle godkendes af de Japanske myndigheder og min blev faktisk først godkendt medens jeg var i flyet påvej til Tokyo – det gav store problemer da andre systemer var afhængige af godkendelse af Aktivitetsplanen.

Omfattende sikkerhed i lufthavnen i Kastrup

Jeg rejste med det danske badminton- og cyklinghold i det direkte SAS-fly.

I Danmark var der oprettet dedikerede check-in til alle der skulle deltage i OL atleter, trænere og pressen. så det gik ret fint og SAS personalet gjorde et rigtig godt stykke arbejde.

I flyet var der rigtig god plads og vi var fordelt med kun 1 person pr dobbeltsæde. Corona sikkert og godt for den sparsomme søvnmulighed der ellers er i et fly.

Efter 10 timere var der landing i Tokyo - igen var der styr på OL-deltagerne - alle blev samlet og ført igennem 15-20 kontrolposter inden jeg 4 timer senere stod med min kuffert i hånden.

Ved alle poster var de meget venlige og hjælpsomme - jeg kan ikke huske at have bukket så mange gange før på en dag.

Da vi ikke må tage offentlig transport blev vi først i bus kørt til et transport opsamlingssted - og herfra enkeltvis i Corona sikret OL-medie-Taxa - 2 timer senere var jeg ved hotellet.

Som nævnt handler OL meget om de sportsgrene der alle foregår inde i centrum af Tokyo.

Sejladserne ligger af gode grunde lidt uden for Tokyo ved halvøen Enoshima, godt en times kørsel fra Tokyo.De fleste sportsgrene foregår inde i selve Tokyo, i den olympiske by og atleterne bor ligeledes i OL byen derinde.

Sådan er det ikke med sejlsport, det foregå 1-2 timers kørsel fra Tokyo ved halvøen Enoshima.

Sejlerne bor på deres eget hotel i byen Fujisawa, ikke langt fra havnen, pressen som dækker sejlsport bor ligeledes i Fujisawa.

Det meste af informationen handler om aktiviteterne i Tokyo, så ude ved sejlsport er vi noget mere for os selv og famler nogle gange for at finde løsninger og muligheder

Indkvartering

Der er to godkendte hoteller i Fujisawa, få kilometer fra havnen. Det er hoteller som pressen SKAL bruge.

Det gør det mere simpelt, når der eksempelvis skal gennemføres/indsamles corona test om formiddagen.

Det kan så undre at vi bliver indkvarteret på et hotel uden køkken – så alt mad skal bestilles som takeaway 

Så jeg fik lært at bruge Uber-eat- en fin måde at få mad fra forskellige køkkener - udfordringen ligger mest i, at næsten alt står på japansk - så det er lidt spændende når man krav om at vælge 1 af 2 japanske "ting"

Hotelværelset er ikke ret stort, der kan nøjagtig afstand nok til min PC ved skrive bordet, så når man bare skal sove eller arbejde - er det jo egentlig fint nok - men motion det er en by i Rusland som man siger.

Hvad må vi og hvad må vi ikke

Hele Corona situationen taget i betragtning, er det klart at der skal være stramme regler, det er helt fair overfor den japanske befolkning.

Det hele er planlagt efter at pressen er i sin egen ”boble” og ikke får blandet Corona varianter med Japanerne.

Regler ved OL for en fotograf

Ankomstdag + de 3 efterfølgende dage, 

Karantæne på Media Hotel Med PCR test hver dag

Dag 3 – 14 – med PCR test hver 4. dag

  • Jeg må godt blive på mit værelse
  • Jeg må være i pressecenter - på havnen
  • Jeg må køre med de officielle Coronasikre shuttlebusser - kun mellem havn og hotel
  • Jeg må være i en fotobåd - de dage jeg får akkreditering
  • Jeg må stadig bestille Uber-Eats
  • Jeg må tage mundbind af - når jeg sover eller spiser

ALT andet må jeg ikke som eksempelvis

  • Gå i butik
  • Gå en tur
  • Leje cykel – så man selv kunne komme på havnen

Efter 14 dage

Det hele bliver mere frit og jeg må eksempelvis gå på restaurant og købe en tandbørste hvis den trænger til at blive skiftet.

De vigtigste fra nu af er dog at få produceret nogle billeder fra vandet – her er jeg meget fortrøstningsfuld dan Susanne Hoeck fra Aarhus er Venue Manager i den japanske del af organisationen i Enoshima.

Susanne havde samme rolle i Aarhus ved VM i 2018 – hvor hun fik meget internationalt ros – og også derfor Susanne er headhuntet til opgaven af de japanske arrangører, forklarer Peter Brøgger.

content-loader
content-loader
content-loader