Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
IF båden kunne for få år siden fejre 50 års jubilæum, men det er stadig en båd der er stor interesse for. Båden er yderst velafbalanceret og er en fornøjelse at sejle i al slags vejr. Båden produceres stadig. PR-foto

IF-DM til august - den mere end 50 år gammel bådtype bygges stadig

IF DM årets højdepunkt, hvor der dystes på vandet og hygges på land. I år er det som sagt Sejlklubben Sundet. Læs om den svenske bådtype.

Af Troels Lykke |

Der er bygget cirka 350 IF’ere i Danmark. Lige nu er der omtrent 40 styks i Svanemøllen og 12 i Mosede Havn i Køge Bugt. Ellers er min fornemmelse at de ligger spredt i hele landet, forklarer Allan Jensen fra IF-klassens bestyrelse

Tidligere var der op mod 40 deltagende både til DM, de seneste år en 10-15 stykker. Særligt i Mosede er et tæt sammenhold blandt en kreds af meget dedikerede IF kapsejlere og det er rygtedes. Således er der gennem de sidste år er kommet flere nye til. Så der bliver nørdet igennem i Mosede når det kommer til IF-båden og der er etableret samarbejde med de lokale unge jollesejlere, så de også får prøvet kræfter med kapsejlads i kølbåd http://www.sgs-greve.dk/index.php/archives/1629

50 år gammel og bygges stadig

IF båden kunne for få år siden fejre 50 års jubilæum, men det er stadig en båd der er stor interesse for. Båden er yderst velafbalanceret og er en fornøjelse at sejle i al slags vejr.

Det er en klassikker der stadig bliver produceret. https://if-boat.com/ En ny båd koster i omegnen af 50.000 euro, men det er muligt at komme i gang for meget mindre. Der er altid en brugt IF til salg her og der og priserne er som regel ml. 20-50.000 alt efter standen.

IF’eren er rimelig enkel at rigge til kapsejlads og det er en meget social klasse. I Mosede er der tradition for, at der bliver rykket rundt på besætningerne, så de gamle kan give alle de gode fif videre til de unge. På den måde er det sjovt og hyggeligt for alle, og det er en stor glæde hver gang nogle af de unge pludselig puster de ældre nakken. 

DM er årets højdepunkt

Når det kommer til Kapsejlads er IF DM årets højdepunkt hvor der dystes på vandet og hygges på land.

I år er det som sagt Sejlklubben Sundet der arrangerer 12. til 16. august og vi vil gerne have så mange som muligt med, så det bliver så spændende som muligt, så det er med at gøre lidt opmærksom på os selv.

Tilmelding via www.sundet.dk/dmif/.

Tilmeldte både ligger gratis i Svanemøllehavnen fra den 12-16. august. Svanemøllehavnen er med i frihavnsordningen ,så skulle man have behov for længere ophold kan det være en billig affære.

content-loader
content-loader
content-loader