Gå til hoved-indhold
Udstyr
Julestemningen har ramt sejlere verden over. Foto: YouTube

Tre ikoniske julegaveidéer til sejleren

Nogle gaveønsker holder år efter år. Det gælder også i sejlsportens verden, hvor en række populære produkter har været på ønskelisten i årtier. Se tre bud her.

Af Sara Sulkjær |

Julen er ikke blot hjerternes, men også traditionernes fest. Det gælder ikke kun, når indkøbskurven fyldes med rødkål og and, eller når julesanghæftet findes frem fra gemmerne.

Også under juletræet kan traditionerne give et besyv med. Ikke mindst i sejlernes verden, hvor en række flotte og ikoniske produkter med fordel kan placeres i gavestakken. 

I samarbejde med North Sails, Biltema og Sebago har Minbaad.dk netop gravet tre gaveforslag frem. Gaveforslag, der har været på sejlernes ønskelister i årtier, men som med garanti fortsat vil frembringe smil juleaften:

Yachtflag - 109,00 kr.

Ingen jul uden dans om træet, og ingen båd uden yachtflag. Selvom flagene ofte produceres i et slidstærkt materiale, vil solens stråler sammen med vejrets øvrige luner hurtigt få flagets glans til at blegne. Et nyt yachtflag vil for bådejeren derfor ofte være en kærkommen gave. 

En gave, der blandt andet kan købes hos Biltema til 109,00 kr. her.

----------

Sejlersko - 1.200,00 kr.

Den klassiske Sebago Dockside har i flere år været fast fodtøj hos et utal af sejlere. En udfordring kan dog være den ikoniske hvide sål, der bliver for sart, når efteråret og vinteren for alvor tager fart. 

Problemet forsøger Sebago at afhælpe med den nye Endeavor-model, der umidddelbart sammenlignes med den klassiske Dockside-model, men som kommer med en mørk og mere praktisk sål. 

Skoen kan købes hos en række maritime udstyrsbutikker samt på diverse internetsider.

----------

Sejlerjakke - 1.500,00 kr.

North Sails' sejlerjakke tager brugeren tilbage til rødderne fra Lowell North og hans olympiske dage i 80'erne. En jakke, der flere gange er modificeret, men som i sit seneste design kombinerer det ikoniske look med nymodens materialer og funktion.  

En YKK Aquaguard-lynlås, en vandtæt og åndbar yderskal samt flere andre af nutidens tendenser er derfor føjet til jakken, der kan fås såvel med som uden for.

Jakken fås i farverne lysegrå, oceanblue, navy og koksgrå og kan købes hos Aarhus Seashop, Tempo Bådudstyr, Havhøkeren Gilleleje, West Wind Klitmøller og West Wind Bork.

content-loader
content-loader
content-loader