Stor fiskefangst får jolle til at kæntre i Grønland - fisker omkommet
Tre fiskere kom i havsnød, da deres jolle lørdag kæntrede på Vestgrønland. To fiskere svømmede i land, mens en tredje person har mistet livet.
Af Sara Sulkjær |
Fiskeriet gik lørdag godt på vandet ud for vestgrønlandske Sisimiut - måske også lidt for godt.
Det skriver Jyllands-Posten, som forklarer, at den store fiskefangst fik en lokal fiskejolle til at kæntre.
Tredje person i land
Mens to fiskere formåede at svømme i land, mistede en tredje fisker livet i det kolde vand:
- Det lykkedes dem også at få den tredje person i land, men vedkommende var allerede omkommet, forklarer vagtchef Mads Lynge til lokalmediet Sermitsiaq.
Kilde: Jyllands-Posten