Prof-solosejler Jan Møller overvejer AIS, VHF, kortplotter og autopilot til sin German Frers 50

Jan Møller advarer på sin Facebookgruppe Dream On om, at det bliver nørdet, når han skriver om sine overvejelser, når det gælder instrumentering. Så er I advaret... Læs her, hvad den 56-årige sejler skriver:

Jeg har grublet over, hvilken instrumentløsning vi skulle vælge til Dream on. De nuværende instrumenter er 17 år gamle Raymarine ST290, på nær et par dårlige displays fungerer de faktisk stadig – men det er umuligt at få reservedele.

Samtidig er der sket meget i de seneste år, især på kortplottere, autopiloter og netværk. Så jeg begyndte at kigge mig omkring for at finde det rette nye set-up til vores brug.

Ønsker er der jo altid mange af, her er de, som er tilbage efter mange vurderinger:

En moderne autopilot med en computerdel, som kan bruge de seneste ni akse gyrostabiliserede kompasser/sensorer, stærk nok til at styre damen nedad bakke for genakker, med genbrug af det eksisterende Raymarine Type 2 lineære drev (sådan én er nemlig kostbar).

Kortplotter på hver ratkonsol

Der skal være en kortplotter på hver ratkonsol, der er plads til ni tommers skærme. Vindsensor, gerne med dæmpning som kompenserer for bådens bevægelser, her har NKE noget meget fantastisk.

Fartsensor, jeg havde set mig glad for Airmar’s nye DST810, den kan nemlig let kalibreres til hver halse og til forskellige krængninger.

Ude foran i owners cabin er der i dag et stort repeaterinstrument, der skal fyldes noget i det hul… Så der skal der en lille plotter i, jeg forestiller mig, at så kan vi sove bedre for anker, når vi kan se, om vi driver.

Ved kortbordet kommer der en fastmonteret computer og en trykfølsom skærm, hvor Expedition kører med en NMEA 2000-gateway fra Actisense (NGT-1-USB), så data kan flyde begge veje.

Ny VHF og AIS - og automastisk logbog

Der skal en ny VHF og AIS til (selvfølgelig DSC på VHF’en og SOTDMA på AIS’en). Her sætter båden sine begrænsninger. På grund af af sin kulfiberkonstruktion kan man godt glemme alt om at modtage de wifi-signaler nogle AIS udsender, trådløse håndsæt til VHF er desværre også udelukket.

Til VHF’en skal der være et håndsæt nede og et oppe ved rorsmanden.

Det hele skal kobles sammen over NMEA 2000, hvor også det kommende Victron el-udstyr, motordata (et projekt jeg arbejder på at få de analoge motordata ind på netværket via en Actisense EMU-1) og sidst men ikke mindst en spændende sag, som hedder Sailserver (sailserver.com). Den kan mange ting, men det som interesserer mig mest er den automatiske logbog, som den husker. Når der er 4G-forbindelse, sendes data op til sailserver, hvor interesserede kan følge med.

Victron, netværk og data er noget, jeg skriver om en anden gang.

Overvejede Garmin, B&G og NKE, men Raymarine...

Jeg havde en god snak med Garmin, tak til Steen fra ShipShape for fantastisk service og indlevelse i projektet. Garmin har mange spændende produkter, især virker deres displays og kortplottere meget stærke. Jeg blev ikke overbevist om, at deres autopilot var det rette til vores brug.

En sondering hos B&G blev det også til, Lars ’Doktor’ fra Prokyon var venligheden selv og gennemgik de forskellige muligheder. Ingen tvivl om, at B&G har evnen til at løfte hele opgaven – men jeg har hverken tid til at sætte mig ind i de mange kalibreringsmuligheder, system 5000 byder på, og da budgettet slet ikke rakte, blev samtalen kort.

NKE er jo vanskelig at komme udenom, når talen falder på den bedste autopilot til singlehand-sejlads. Klavs Torp fra Polaris Electronics er importøren, og vi kender hinanden rigtig godt fra dengang, jeg sejlede jorden rundt, hvor Klavs var en fantastisk hjælp i mange situationer.

Produkterne er ganske specialiserede og kan være vanskelige at finde rundt i, jeg fik god hjælp, så et tilbud kom i stand – men kombinationen af at NKE ikke kunne tilbyde hele pakken (de har blandt andet ikke kortplottere), og at prisen er høj gjorde, at jeg også fravalgte dem.

Jeg har haft Raymarine med ombord på alle mine både, selv Open 40’eren havde en Raymarine-autopilot ombord, på trods af at jeg var sponsoreret af et andet instrumentmærke. Den autopilot fik mig godt jorden rundt alene.

Har sejlet 60.000 sømil med Raymarines autopiloter

Jeg har vel sejlet 60.000 sømil med forskellige Raymarine-autopiloter. Så det var naturligt at tale med Raymarine, især da Erik Raabe, som jeg kender fra Seapilot/Trueheading, tog telefonen – så vidste jeg, at jeg var i gode hænder.

Autopiloten bliver en Evolution Pilot med en stor ACU-400, som har power nok til at drive den lineære aktuator, som findes ombord (Raymarine Type 2). Sensorkernen er en 9 akset EV-1. Betjeningen vil ske fra et instrument placeret ved nedgangen, desuden kan piloten styres fra kortplotterene.

Jeg glæder mig til at få denne pilot installeret, jeg ved fra min tidligere båd, at selve installationen er enkel, og kommisioneringen er også enkel, og betjeningen er jo velkendt (!).

Kortplotterne ved rattene bliver Axiom+ 9”, disse har ikke knapper, kun en trykfølsom skærm, det er jeg ikke helt lun på.

I stedet for at vælge Axiom Pro-versionerne, som har et betjeningspanel på højre side af skærmen, valgte jeg deres fjernbetjeningspanel (RMK-10), som så kan placeres til højre for skærmen i bagbord side og til venstre for skærmen i bagbords side – så udover det giver frihed til at indrette ergonomien bedre, er det faktisk også en billigere løsning end Pro-versionen.

Suunto kompasser kan skabe deviation

Lidt fy-fy og forkert, så kommer vi til at sætte de fine Suunto-kompasser op lige ved siden af kortplotterne. Håber ikke, det giver for meget deviation…

Se tegningen (i bunden af artiklen, red.) af den fede konsol Paul Cohen har designet til os. Konsollen skal ikke kun have plads til kortplotter og kompas, men også være gribeliste for besætningen.

I owners cabin kommer der en lille 7 tommers Axiom+ plotter. Disse tre plottere bliver bundet sammen i et ethernet netværk, hvor der også indgår en SD-kortlæser (RCR-1) hvor søkortene ligger. Så slipper man for at skulle have en ’master'-kortplotter tændt, nu kan de tre plottere anvendes uafhængigt af hinanden. Strømforbruget på kortlæseren er ret lille, så rent strømmæssigt giver dette setup også god mening.

VHF’en bliver en Ray 90 Black Box

VHF’en bliver en Ray 90 Black Box. Den er valgt, blandt andet fordi den har hailerfunktion. Det er ret fedt at have i en ufed situation, nemlig når der er tåge, så kan hornet automatisk udsende tågesignal.

Selve hailerhornet er løst og monteres på lugen over salonen, når der er behov. Der kommer et kabelforbundet håndsæt og højttaler ved rorgængeren.  

Det viste sig, at vi kan genbruge en del af instrumenterne fra det gamle system. Vind, fart og dybde skal bare igennem en ITC-5 Instrument Transducer Konverter, så er den ged barberet. Mine ønsker til stabiliseret vindsensor og fin-kalibereret log må vente til næste år.

Det eneste, som rigtig savnes – og som må vente - er mastedisplays. Raymarine har ikke nogen - endnu.

Glæder mig til at vise billeder af installationen, når den kommer på plads her i løbet af foråret.

Jan Møller