Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
De store maxi-både stikker af lige efter starten i Sydney - Hobart. Foto: Rolex/ Andrea Francolini

Lille felt i Rolex Sydney Hobart Yacht-race kæmper i 15 m/sek.

Den australske super maxi LawConnect snuppede føringen i en dramatisk start på det årlige Sydney til Hobart-løb søndag, da et Covid-reducerede felt på 88 både indledte en af ​​verdens hårdeste havkapsejladser. I år er der for første gang twohanded-både på startlinjen.

Af Troels Lykke |

Cirka fire timer efter løbet startede var LawConnect på førstepladsen foran en anden super maxi, Black Jack. 

Nu er rollerne imidlertid skiftet her 11 timer ind i sejladsen, viser trackeren på rolexsydneyhobart.com. Black Jack fører således med 505 sømil i sejladsen, der i øjeblikket har kurs mod Hobart på Tasmanien

Udgår med knækket forstag

Bådene Moneypenny, Blink og Mako har alle kastet håndklædet i ringen i sejladsen, hvori der er en stærk sydlig vindretning på op til 30 knob. For Sean Langmans båd Moneypenny, en Reichel/Pugh 69, skyldes det et knækket forstag.

Alle om bord på de tre både har det dog fint og vender tilbage til Sydney, hvor 85 både stadig sejler. 

Samtidig er SHK Scallywag, der måtte sætte en kraftig stormfok, i øjeblikket på femtepladsen.

17 både sejler two-handed

En stribe tilskuerbåde var stimlet sammen i Sydney-havnen for at nyde starten på den traditionsrige sejlads, som sidste år blev tvunget til Covid-aflysning for første gang, siden sejladsen på 628 sømil startede i 1945.

Kun 88 både sejler med denne gang. Det er en kraftig reduktion fra de 157 både, der sejlede i 2019. I år er der desuedn twohanded-både med. Et felt, der i alt består af 17 besætninger.

content-loader
content-loader
content-loader