Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det var ikke begyndervejr i søndags måtte disse sejlere sande, mens de ventede på at bådens køl begyndte at virke i den hårde blæst. Fotos: Per Heegaard
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

J/70-klassen har momentum på Øresund - Søderlund vandt Hellerup-stævne i hårdt vejr

På Øresund er der omtrent tyve J/70'ere. De er alle vældig aktive, og der er meget vidensdeling blandt sejlerne, forklarer Chris Nørgaard, der selv tog en tredjeplads i Hellerup Sejlklubs endags-stævne, hvor sølvræven Henrik Søderlund atter steg til tops. Se Per Heegaard-skud.

Af Troels Lykke |

Der var tolv tilmeldte J/70'ere til Hellerup Sejlklubs forårstævne, hvor Minbaad.dk skulle have deltaget med bådejer Jens Peter Madsen fra KDY - men vi er helt grønne i klassen og blev på land, da der blev lovet 10-12 m/sek. (det var vi glade for).

Og set på Per Heegaards billeder - se flere fotos - var der virkelig frisk vind ud for Hellerup i søndags. Flere væltede, og der var også skader med ødelagte fald og andet.

OL-sølvvinder er gast for sin far

Da det blæste op, udgik flere, herunder den skrappe Drage-sejler Jens Christensen, der til tider har sin søn, OL-sølvvinderen Jonas Høgh-Christensen med som gast, samt den tidligere OL-topsejler Susanne Ward.

I dag ringede vi til nummer tre i stævnet, Chris Nørgaard, der også fungerer som træner i Københavns Amatør Sejlklub, hvor man er meget aktiv i J/70-klassen, med seriøs tirsdagstræning med bl.a. America's Cup-sejler Jesper Radich som træner.

Chris Nørgaard forklarer om stævnet med de mange sejladser:

- Det var et godt stævne, det var jo Hellerup Sejlklub, der stod bag. Vi fik seks sejladser med en præcis bane, og der blev startet til tiden. Vi havde nordvestlig vind, som blev vestlig i løbet dagen. Der var jo fedt vejr med sol og 10-12 m/sek. Vi sprang et spilerfald, så meget luft var der, måske var der 14 m/sek. op ad dagen. Men det var ikke uansvarligt. Man kunne se, at dem, der havde brugt meget tid på vintertræning, fik bonus ud af det, som eksempelvis Henrik Kongsbak, mens andre fik nogle grejproblemer og udgik.

Søderlund er irriterende god

Chris Nørgaard forklarer om vinderen af stævnet, North Sails-designeren Henrik Søderlund, der har sejlet kapsejlads i over 50 år:

- Henrik Søderlund er bare irriterende god. Det er næsten lige meget, hvem han sejler med, så vinder han. Men han sejlede med dygtige folk i søndags. Han er god til at få båden til at sejle. Han er piv-dygtig, fortæller Nørgaard.

Lige nu er der 72 J/70'ere i Danmark, og i Øresundsområdet er der omtrent 20 - og de er aktive.

- Det går stærkt frem, man løfter i flok i J/70-klassen med fælles vintertræning, påsketræning, og i KAS laver vi igen en træningsweekend den 12.-13. juni med Michael Hestbæk som træner. Men J/70-gruppen bliver god, på samme måde som man så det i 49er-klassen i 00'erne, ingen holder på viden, alle deler ud af den, forklarer den tidligere Optimistlandstræner, Chris Nørgaard. 

Resultater

content-loader
content-loader
content-loader