Gå til hoved-indhold
Udstyr
Drabant 22-ejerne hører til de sejlere, der må nøjes med en begrænset plads om læ. Foto: Troels Lykke

Tre produkter til sejleren i den lille båd

Med begrænsede kvadratmeter til rådighed er der grænser for, hvor meget udstyr ejerne af mindre sejl- og motorbåde kan hive ombord. Her kan smarte og funktionelle produkter være en hjælp. Se blandt andet praktisk miniovn, der udnytter varmen fra bådens kogeblus.

Af Sara Sulkjær |

Det er ikke alle sejlere, der kan drage på tur i en 40 fod lang luksusbåd. For størstedelen af landets sejlere tilbringes ferier og weekender i sejl- og motorbåde med langt mindre komfortplads.

Her er fastmonterede kogeblus og oliefyr ofte en sjældenhed - men det behøver ikke nødvendigvis betyde, at ejerne af mindre både må tage til takke med take away-mad fra den lokale Burger King og kolde fødder.

Faktisk kan bådejeren med en række produkter enkelt, billigt og med brug af minimal plads ombord øge komforten betragteligt. Se blot her:

Gaskomfur

For mange vil en kogeplade ombord være et must på længere sejlture, så hele besætningen fortsat kan nyde en omgang hjemmelavet bolognese - og ikke mindst koge vand til morgenkaffen.

Denne bærbare variant kommer i en praktisk taske og drives af en 220 gram LPG-flaske.

Køb komfuret for 261,00 kroner hos Watski her.

----------

Miniovn

Bag brød eller lav anden ovnmad direkte på koge- eller el-blusset. Med miniovnen fra Omnia kan du trylle de klassiske ovnretter frem i pantryet, uden at overlade værdifuld plads til de ofte fyldige gasovne.

Mangler du inspiration til dagens aftensmåltid, følger et mindre hæfte med lette opskrifter med i købet. 

Minovnen kan købes for 295,00 kroner hos Watski her

----------

Gasvarmer

Med en gasvarmer kan varmen hurtigt fylde salonen på de mindre både. Denne 1,7 kW-varmer fra Biltema er let at anvende og har en ren samt lugtfri forbrænding.

Varmeren er desuden transportabel, hvilket blandt andet gør det muligt at placere den i forkahytten før sengetid.

Gasvarmeren måler 275 x 275 x 180 mm og kan købes for 329,00 kroner hos Biltema her.

content-loader
content-loader
content-loader