Kort Nyt
Tine og Christian fik assistance under motorstop i Limfjorden - nu vil de selv være frivillige reddere
Hjælpen stod klar, da ægteparret i sommer kom i problemer nær Aggersundbroen. Sejlerne er netop startet på kursus, så de fremover selv kan hjælpe nødstedte, når situationen spidser til på havet.
Det er sommer. Ægteparret Tine (47) og Christian Rosenlund (41) har kurs mod Aggersundbroen, da deres motor brænder varm.
Midt i sejlrenden smider de ankeret. Et opkald sendes mod Dansk Søredningsselskabs station i Løgstør. Et opkald, der ikke blot sikrer ægteparret den hjælp, de har brug for - den giver også bådejerne lysten til selv at give hjælpen videre til andre i samme situation.
Den bedste måde at betale tilbage
I dag er Christian og Tine de nyeste frivillige i DSRS, idet de begge har meldt sig som reddere på stationen i Assens. Her er de i øjeblikket ved at tage den uddannelse, alle frivillige skal gennemgå:
- Min hustru har altid sejlet, og jeg er selv også kommet så godt ombord i sejlerlivet, at vi faktisk nu bor på vores båd i sommerhalvåret, understreger Christian Rosenlund overfor Dansk Søredningsselskabs hjemmeside og fortsætter:
- Vi har altid støttet DSRS som almindelige medlemmer, men da vi i sommer selv måtte trække på hjælp fra DSRS, besluttede vi, at den bedste måde at betale tilbage på var at melde os som frivillige i Assens, hvor vores båd ligger. Vores oplevelse af den hjælp, vi fik, var nemlig så positiv, at det for os var det eneste rigtige at gøre.
Hurtig undsætning
Når den kommende sæson skydes i gang, sidder ægteparret selv klar til at hjælpe nødstedte sejlere nær den lokale station i Assens. Præcis, som de selv blev hjulpet under sommerens sejltur i den nordlige del af Danmark:
- Vi sejlede i Limfjorden, da vi under optræk til et tordenvejr skulle følge en slæbebåd igennem Aggersundbroen. Vores båd er en ældre dame, og vores motor brændte der så varm, at vi måtte stoppe den. Da der samtidig var torden i luften, kunne vi ikke sætte sejl, hvorfor vi måtte smide anker midt i sejlrenden og ringe efter hjælp.
- Vi har heldigvis altid haft alle telefonnumre klar på båden, så vi i et nødstilfælde ville kunne kontakte DSRS. Men én ting er at forberede sig på en situation, noget helt andet er at stå midt i det, hvor man går i en slags beredskabs-mode og må fokusere på båden og dem ombord. For os var det derfor positivt at opleve, hvor hurtigt den lokale redningsstation i Løgstør kom os til undsætning, slutter Christian Rosenlund.
Kilde: Dansk Søredningsselskab
