Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
- Det føles, som om man slet ikke kan være i sin egen krop. Det er svært ikke at græde alt for meget, siger Rindom til TV2. Foto: Peter Brøgger

Rindom om at udgå af 10. sejlads ved en fejl: Det er ret svært at rumme lige nu

- Jeg vælger at sejle med (i 10. sejlads), men laver min beslutning om. Og det var helt klart en fejl, for jeg måtte godt sejle med. Så det er ret svært at rumme lige nu, siger hun.

 

Af Troels Lykke |

- Det føles, som om man slet ikke kan være i sin egen krop. Det er svært ikke at græde alt for meget. Jeg ved ikke, hvad jeg lavede derude i dag. Det er helt galt, siger en sønderknust Anne-Marie Rindom til TV 2.

Det gav stor forvirring, og det endte med, at hun ikke deltog i det tiende race. Hun turde ikke deltage i tiende løb efter straf.

Den forfærdelige følelse bliver forstærket af, at hun efterfølgende har fundet ud af, at hun faktisk godt måtte have deltaget i tiende løb, fordi der grundet tyvstart blev dømt omstart racet, hun blev straffet i. Hun turde dog ikke at løbe risikoen:

Tvivl om jeg må starte

- I anden sejlads får jeg et gult flag mere på startlinjen, og så er der omstart, fordi sejlerne starter for tidligt. Så er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg må starte eller ej. Men fordi de er så hurtige til at sætte det i gang, kan jeg ikke nå at snakke med min træner. Jeg er så meget i tvivl om, hvorvidt jeg må sejle med eller ej.

- Jeg vælger at sejle med, men laver min beslutning om. Og det var helt klart en fejl, for jeg måtte godt sejle med. Så det er ret svært at rumme lige nu, siger hun.

Landstræner sejlede væk som signal til Rindom

Hendes landstræner forsøgte ellers efter bedste evne at signalere, at hun fortsat kunne deltage, forklarer sportschefen.

- Hun (Anne-Marie Rindom, red.) prøvede at sejle ned til ham, og så sejlede han væk for at undgå straf (man må ikke tale med sin træner kort før start, red.). Hvis hun havde været nede at snakke med ham og derefter deltaget i sejladsen, havde det været skidt. Rigtig skidt, siger sportschefen til TV2.

- Han prøvede at sejle væk for at signalere, at hun stadigvæk er i konkurrence. Det forstår hun godt, sejler op for at starte igen, starter også sejladsen, men bliver i tvivl og trækker sig (inden det sidste startsignal, red.), siger Thomas Jacobsen.

I medal race på lørdag tæller pointene dobbelt.

Stillingen før medal race på søndag

  1. Rindom (DAN), 64 point
  2. Bouwmeester (HOL), 71
  3. Olsson (SVE), 79

Kilde. TV2

content-loader
content-loader
content-loader