Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det var både let og hård vind for Melges 24-sejlerne. Foto: Katrina Zoe Norbom
Kapsejlads

Taktiker Henriksen havde fremgang i Florida i Melges 24-prof-felt

Herhjemme står det stille med stævner, men under de varmere himmelstrøg går det bedre. Kerteminde-sejleren Morten Henriksen var til to stævner i USA på 14 dage. I Miami blev det til en andenplads i et 24 både stort Melges 24-felt.

Af Troels Lykke |

Hvem trænger ikke til at komme på vandet - og så til et stævne på turkisblåt vand? Det var virkelighed for 54-årige Morten Henriksen, der igen var taktiker for en amerikaner på en Melges 24. 

Denne gang blev det til en andenplads ved stævnet Bacardi Winter Series Event no. 2, viser resultatlisten.

Ved første stævne i forrige uge blev det til en 10. plads i Key West i det første Barcadi Winter Series Event No. 1.

Men i Miami steppede holdet op med båden War Canoe, hvilket resulterede i den førnævnte andenplads med amerikaneren Michael Goldfarb.

Gammel model af storsejl var løsning

Forklaringen på, at det gik bedre i Miamis-stævnet skal findes i storsejlet. 

- Vi brugte vores gamle setup hvad angår storsejlet. Vi valgte panel-sejlet i stedet for laminat-sejlet, vi ikke kunne få til at sejle i Key West. Pludselig kunne vi følge med og holde vores sport. Også i hårdt vejr, siger en jetlag-ramt Morten Henriksen til Minbaad.dk.

- Vi er super tilfredse med resultatet, da virkelig mange stærke hold er kommet ind i Melges 24-klassen frem mod VM i april i USA i Fort Lauderdale. Lige nu er det en højpotent klasse, hvor du også finder America's Cup-sejlere på bådene. De første 13 hold er professionelle, uddyber danskeren.

Se her, hvor holdet planer ud til starten den ene dag. Topfarten var 21 knob.

content-loader
content-loader
content-loader