Ronstan introducerer ny serie af snapsjækler under navnet Triggersnap
Triggersnap-låsemekanismen muliggør hurtig og intuitiv enhåndsbetjening til åbning af snapbøjlen. Ved hjælp af et merlespir åbnes snapsjæklen hurtigt og sikkert, fortæller Ronstan i Vejle.
Materialevalg og fremstillingsprocesser til snapsjælklerne Triggersnap er blevet omhyggeligt forfinet i design- og teststadierne.
Hærdede, præcisionsstøbte 15-5PH rustfri stålkomponenter giver høj styrke, korrosionsbestandighed og holdbarhed.
- Hver Ronstan Triggersnap er testet og stemplet med en produktionskode for sporbarhed, fortæller Ronstan.
Varierede størrelser
Serien fås i tre størrelser til max. arbejdsbelastninger 1000 – 2400 kg.
Samtidig er sjæklerne designet med store eller små svirveløjer, der passer til individuelle behov.
Et passende merlespir i anodiseret aluminium (RF1322) er tilgængelig som valgfrit tilbehør.


