Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der er lovet let vind de første timer efter starterne kl. 16, men det vil langsomt fylde ind fra øst i løbet at fredagen. Arkivfoto: Vegvisir Race

Vegvisir Race i Nyborg er startet i Indian Summer med næsten 400 sejlere

Der er tilmeldt 189 både, hvilket i følge arrangør Morten Brandt gør sejladsen til den største langdistance doublehand event i Europa og “måske i hele verden” som han udtrykker det. Første start var kl. 16:00, på en 238 sømil lange rute med bl.a. Svendborgsund, Femernsund, Grønsund og Storebælt. 

Af Troels Lykke |

Vegvisir er i "race mode” . Det foregik i nær perfekte forhold for Vegvisir Race Nyborg 2022 med første start klokken 16. Sejladsen kan følge på tracking og på sociale medier og her i bådpressen.

I dag torsdag den 1. september er efterårets første dag, men forholdene i Nyborg et par timer før race start er sommerlige. Bådene og deres skippere på 158 og 238 sømil distancerne forbereder deres både med den sidste optimeringer.

Der er lovet let vind de første timer efter starterne kl. 16, men det vil langsomt fylde ind fra øst i løbet at fredagen.

Krævende baner på 238 og 158 sømil

Den første gruppe går fra kl. 16:00, når double-hand sejlerne går ud på den 238 sømil lange rute der blandt andet omfatter Svendborgsund, Femernsund, Grønsund og Storebælt. 

Fra kl. 19:00 går 158 sømil singlehand starten og 20 minutter senere doublehanded-starterne. Denne rute har også Svendborgsund på menuen, herefter en runding af et mærke nær Als, tilbage mod Omøsund og Storebælt. 

De første både tilbage forventes at blive fra 158 banen. De forventes inde fredag aften, mens hovedfelterne forventes i havn lørdag middag.

Måske største doublehand-sejlads i verden

- Vegvisir Race websiden er i race mode, da forsiden er ryddet med kun fokus på løbet og hvordan man følger det. Vegvisir Race Nyborg 2022 er på flere sociale platforme og selvfølgelig også på sporingssiden, som Tractrac håndterer, siger Morten Brandt i en pressemeddelelse.

Der er tilmeldt 189 både, hvilket i følge arrangør Morten Brandt gør sejladsen til den største langdistance doublehand event i Europa og “måske i hele verden” som han udtrykker det. 

Sejladsen kan følges på Tractrac og eventets sociale medieplatforme. Du finder alle link på www.vegvisirrace.com 

Se live-interviews på facebook: www.facebook.com/vegvisirrace

content-loader
content-loader
content-loader