VO65ere sejler kun sprint-etaper i The Ocean Race - bådene kan ikke forsikres hele vejen rundt
Der skulle være en klasse for VO65 under The Ocean Race, men udfordringer med forsikring gjorde det umuligt for bådene at sejle etaperne i Sydhavet og rundt om Kap det Gode Håb og Kap Horn. Men fem IMOCA 60ere tager hele jorden rundt fra 15. januar 23, ifølge Seilmagasinet.no
VO 65erne er ikke helt nye og ikke helt vedligeholdt, som minbaad.dk har erfaret fra en bekymret dansk jordomsejler. Og nu viser det sig også at den bådtype ikke kommer hele vejen rundt.
De skal nu kun sejle med i The Ocean Race VO65 Sprint Cup. Det første løb for The Ocean Race VO65 Sprint Cup er In-port-løbet i Alicante den 8. januar 2023, efterfulgt af den første offshore-etape fra Alicante til Kap Verde, der starter den 15. januar, det skriver seilmagasinet.no
Det nye trofæ er specielt skabt til VO65-hold og vil blive tildelt det hold, der samler flest point over tre forskellige etaper af løbet: Alicante, Spanien til Kap Verde; Aarhus, Danmark til Haag, Holland; og Haag til Genova, Italien.
VO65-hold, der deltager i The Ocean Race VO65 Sprint Cup, vil også konkurrere i en separat klasse i In-port-løbene planlagt i Alicante, Kap Verde, Aarhus, Haag og Genova.
Tre VO 65-hold er klar
I øjeblikket er det hollandske hold "Jajo" med Jelmer van Beek, en 27-årig sejler fra Haag, som er blevet valgt som skipper for det unge Team JAJO.
Den hollandske båd fik en opgradering hos Royal Huisman sidste sommer og er næsten klar til start, og skal nu gennemgå en finjustering i Barcelona, inden holdet samles til træning den 6. december.
Et polsk hold har forberedt sin nye VO65, tidligere AkzoNobel fra en base i Valencia, og planlægger at offentliggøre en komplet hold- og besætningsmeddelelse inden længe. Blandt besætningen vil være den forventede yngste sejler i regattaen, Mateusz Gwóźdź, som kun er 17 år. Han var også involveret i The Ocean Race Europe, hvor han også var den yngste deltager.
Mexico har også ambitioner om igen at deltage i jorden rundt for første gang siden "Sayula II" vandt den første udgave af rejsen i 1973. Intet hold med mexicansk flag har deltaget i rejsen siden 1973. Læs mere om holdene
Fem IMOCA 60'er tager jorden rundt
Fem IMOCA-både er indtil videre klar til næste års jordomsejling; - "11th Hour Racing Team", "Team Malizia", "GUYOT environnement-Team Europe", "Biotherm Racing" og "Holcim PRB".
Tre af disse både deltog nu i Route du Rhum, hvor "Holcim PRB" var den hurtigste af disse med en fjerdeplads. "Biotherm Racing" blev nummer seks, mens Boris Hermann "Team Malizia" kom på en skuffende 24. plads med sin nye IMOCA.
Der er stadig håb om at få op til to nye IMOCA-både klar til start i januar.
Sammen med fem bekræftede IMOCA-hold vil op til stå på startlinjen i Alicante den 15. januar for at konkurrere om et nyt trofæ inden for Ocean Race kaldet The Ocean Race VO65 Sprint Cup.