Gå til hoved-indhold
Udstyr
Selve antennerøret er produceret i glasfiber. Foto: Watski

Skum er hemmeligheden bag frostsikker VHF-antenne

Når antennerøret fyldes med skum, overlades ikke plads til nedsivende vand. Et smart trick af den italienske antenne-producent Scout, der har designet maritim antenne til vintersejlerne.

Af Sara Sulkjær |

Langt hen ad vejen fremstilles VHF-antennen fra Scout som de øvrige produkter på markedet - men én markant faktor adskiller antennen fra de øvrige: Skummet.

Et materiale, der fyldes i glasfiberrøret, når det er støbt og klar til brug. 

Risiko for sprængt antenne

Skummet hindrer ikke blot raslen under sejlads. Det udfylder ligeledes det tomrum i antennerøret, som ellers ville blive hjemsted for nedløben vand i løbet af sæsonen:

- Under sæsonen kan man risikere, at der siver lidt vand ned i antennen, og dette er i sig selv ikke noget alvorligt problem. Men når kulde og frosten kommer, bliver det vand til is, og du kan risikere, at den sprænger din antenne, forklarer Cecilie Abildstrøm, forhandler af produktet for Watski, til Minbaad.dk.

I de kølige vintermåneder kan det vise sig som et alvorligt problem for helårssejleren, der i de ofte øde sejlområder er dybt afhængig af en funktionsdygtig VHF-antenne, hvis uheldet er ude.

30 års erfaring

Samtidig er Scout én af de bedste antenne-producenter på markedet. Over 30 års erfaring har italierne med fremstillingen af antenner, som i vid udstrækning fortsat produceres i hånden. 

Deres frostsikre antenne til maritimt brug er designet i farverne sort og hvid, ligesom den fås i størrelserne 0,9 meter, 1,5 meter og 2,4 meter. Priserne starter fra 440,00 kr. Læs mere hos Watski her.

content-loader
content-loader
content-loader