Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Den ældre Luffe 40, på bagbord halse, kan stadig, her med Mads Korsgaard ved roret. Fotos: Vedbæk Sejlklub
Kapsejlads
Her ses en Luffe 37 på vej i mål. Foto: Vedbæk Sejlklub
Kapsejlads
Kapsejlads

Luffe 40 med Korsgaard lavede konge læ-start i Vedbæk Sejlklubs Spangsberg Flødebolle Cup

Vedbæk afholdt i går deres traditionsrige efterårssejlads, som nu går under navnet Spangsberg Flødebolle Cup. Det var friskt bygevejr med 8-12 m/sek. fra vest-nord-vest og banen blev en god langdistance rundet om Hven på forskellig vis for de forskellige starter med 92 både.

Af Troels Lykke |

Det første ben var kryds ind mod Vedbæk og baneledelsen havde lokket med stor læ fordel på startlinjen.

I fjerde start blev lokkemaden kun udnyttet af Luffe 40, Lady Marion, der lavede en klassisk Korsgaard-start på bagbord halse ved det læ mærke og senere vandt de deres løb over bl.a. en X-40.

Skipper Mads Korsgaard fra KDY, fortæller til minbaad.dk.

”Vi gik lige i skuddet og var jo en af de små blandt de store så vi holdt meget øje med feltet af styrbordbåde, specielt Quinta Light der som den første kom blæsende med sin pjort af et bovspryd som første eventuelle kontaktpunkt – derfor var tilfredsstillelsen også stor, da vi gik foran. Vi fik udnyttet starten godt havde kontakt med den forreste Arcona 465 ved topmærket og selv om vores spiler senere blev pulveriseret ved nordspidsen af Hven, holdt vi i mål i en tid der var god nok til at besætte 1. pladsen i løbet. Tak til Vedbæk for en god sejlads – vi ses næste år, fortæller KDYeren, som også er en skrap H-båds-sejler.

Blandt de store både var en Swan 56, X-50 og to Arcona 465ere. De blev imidlertid slået af den erfarne solo-sejler Henrik Jørgensen i sin Xp44 Xbox fra Rungsted. Her havde han dog fuldt mandskab med.

HH 42 først i mål blandt de store både

Hurtigst i mål var hurtigst i Fyn Cup og Fyn rundt, HH 42eren Quinta Light fra Vedbæk Havn med KDYeren Anders Bogason i sejltiden 3 timer og 34 minutter.

Den blev dog slået efter DH af en Soto 40 Easy Lover  med Kongelig Dansk Yachtklubs Tomas Toft fra Rungsted Havn.

De store løbsfelter med ens både stod Spækhugger, X-99, Scan-Cap 99, X-332 og BB 10-meter. 

Se løbsvinderne her - se flere billeder

content-loader
content-loader
content-loader