Palby Fyn Cup inviterer sejlerne til kapsejlads med anderledes invitation
Kommende deltagere i Danmarks største kapsejlads kan selv bladre og trykke videoklip frem i årets stævneinvitation. Både kap- og tursejlere dyster i sejladsen. Få link til invitationen. Palby Fyn Cup starter fredag 20. maj i Bogense.
Når tusindvis af danske og udenlandske sejlere den 20. maj stævner ud fra Bogense, er det ikke en klassisk invitation på et A4-ark, der har lokket deltagerne mod startlinjen.
I stedet er den traditionsrige Palby Fyn Cup gået nye veje. En anderledes stævneinvitation med små videoklip og flere sider, som sejleren selv bladrer igennem fra computeren, ligger i øjeblikket klar på stævnehjemmesiden.
Se invitationen her.
Personlig udfordring og udholdenhed
138 sømil rundt om Fyn venter de eventyrglade sejlere, der vælger at tage imod invitationen.
- De mange positive tilbagemeldinger fra tidligere år fortæller om personlig udfordring, udholdenhed, sammenhold, spænding, hygge, kampgejst og hygge ombord på båden, skriver arrangørerne i invitationen.
Det er muligt at tilmelde sig sejladsen frem til den 16. maj her.