Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Med den nye sammenlægning får AFI Yacht- og Motorservice endnu større kapacitet og mulighed for at løse flere opgaver direkte ude på havnen fra én af deres udrustede servicebiler. PR-foto

AFI i Egå øger serviceniveau med køb af TP Yachtservice

AFI Yacht- og Motorservice kan nu levere almindeligt vedligehold, fejlfinding og alt fra mindre glasfiberreparationer til store renoveringsprojekter samt svejse- og riggeropgaver.  

Af Troels Lykke |

AFI Marine styrker serviceafdelingen gennem overtagelsen af TP Yachtservice fra 1. januar 2022.

Virksomheden, der råder over en 500 kvadratmeter stor butik, tilbyder i forvejen en butik med bådudstyr og eget motor- og riggerværksted.

Det nye tiltag vil være til fordel for alle bådejere, både lokalt og regionalt såvel som nationalt, skriver forretningen i dag til Minbaad.dk i en pressemeddelse.

Et stærkt team

AFI Yacht- og Motorservice samler, ifølge virksomheden selv, et komplet team af kompetente og meget erfarne folk under samme tag til at løse enhver opgave, der handler om kundens båd.

Det gælder alt fra almindeligt vedligehold, fejlfinding, mindre glasfiberreparationer og store renoveringsprojekter samt svejse- og riggeropgaver.  

Med den nye sammenlægning får AFI Yacht- og Motorservice endnu større kapacitet og mulighed for at løse flere opgaver direkte ude på havnen fra én af virksomhedens fuldt udrustede servicebiler, fortæller det velrennomerede Egå-firma.

Dét kan AFI Yacht- og Motorservice:

  • Reparationer og ombygninger samt montering af alle typer thruster
  • Svejsning i rustfri stål (værksted eller mobilt svejseanlæg)
  • Alle typer indenbords- og udenbordsmotorer (certificeret Yamaha-værksted)
  • VVS, sanitet og varme installationer
  • Elektriske installationer og systemer, navigation, VHF/AIS osv.
  • Udskiftning og vedligeholdelse af stående og løbende rig

content-loader
content-loader
content-loader