Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Bådtyv fik hjælp til at komme i land med motorsejler, der havde fået ødelagt motoren, som tak gav han fingeren til folk der hjalp ham, da han stak af. Arkivfoto: Troels Lykke

Lukket kølevandet gav motorstop for uhøflig bådtyv udenfor havnen i Rudkøbing

Husk for guds skyld at åbne for kølevandet til motoren. Ellers kan du får motorstop og motoren kan brænde sammen. Det måtte en bådtyv bittert erfare. Efter bådtyven kom i land gav han fingeren til dem der hjalp ham og så stak han af, fortæller Fyns Amts Avis.

Af Troels Lykke |

En bådtyv glemte at åbne for kølevandet og derfor brændte motoren sammen i en 9,5 meter lange motorsejler af mærket Bredegård 32 Ketch, som han forsøgte at stjæle fra havnen i Rudkøbing onsdag aften.

Havnefoged Kim Rasmussen fortæller, at han onsdag ved 22.20-tiden slog et slag rundt om havnen og kunne se, at noget var galt ude i sejlrenden.

- Motorsejleren kommer nordfra, og det er ligesom den pludselig stopper og slår lidt i bak og så ryger det temmelig kraftigt samtidig med, at navigationslyset slukkes og han begynder at råbe efter hjælp, fortæller Kim Rasmussen til Fyns Amts Avis.

Da havnefogeden kommer ud til ham, fortæller han, at han er ude og sejle den en tur, og da vi er kommet ind og har gjort den fast, så damper han meget hurtigt af. Dem i speedbåden råber, at han stikker af, og så får de fingeren, mens han løber, fortæller havnefogeden.

Kilde. Fyns Amts Avis

content-loader
content-loader
content-loader