Smukke Skotland, den Kaledoniske kanal med de mange sluser - oplevet i 49 fods sejlbåd

Nordsøen, bølger og blå mærker

Efter en sejltur fra Vejle gennem limfjorden til Thyborøn, lå vi nu i nordsøen, bølgerne kom fra alle sider, fortæller Mette Leth fra Vejle i Sejlerblog.dk. 

Hun sejler med sin mand Lars Neuman i en 49 fods Jeanneau. Mette skriver videre:

Det var en rigtig hård tur, ikke fordi der var meget vind, faktisk var der ingen luft. Den foregående dag havde brugt alt vinden, det var gårsdagens bølger, vi nu sejlede i. De var små, stejle og kom fra alle sider. Iført fuldt sejlertøj væltede vi rundt på båden, mens den konstante småregn holdt os fra at tørre ud. 

Et godt stykke inde i turen mødte vi de første boreplatforme, som man skal passere med stor afstand.

En enkelt kaldte os over VHF radioen, og bad os ændrer kurs, da vi var for tæt på. Vi var langt uden for sikkerhedsafstanden, men selvfølgelig ændrer man kurs, når en følgebåd ligger klar til at eskortere os væk.  

Motorproblemer og søde naboer 

Trætte, våde og fyldt med blå mærker ankom vi til Skotland. Det bedste ved denne passage var, at den var overstået. Eller snarere det næstbedste, det bedste var de kæmpestore delfiner. Deres store øjne kiggede op på os gennem det oprørte hav, som undrede de sig over hvad vi lavede der, noget vi også selv havde undret os over.

Kursen var sat mod Inverness, som ligger lige ved indsejlingen til den Kaledoniske kanal. En kanal der går tværs gennem Skotland. 

Den manglende vind blev en fordel, da vi sejlede ind i Inverness havn. Motoren gik i stå.

Der blev pludselig stor aktivitet på den 65 fods store katamaran, der lå ved indsejlingen. De kunne se, at vi havde problemer, og løb rundt på katamaranen med fendere.

Da den dyre kulfiberkatamaran var sikkert passeret, sprang besætningen i land for at hjælpe os. Vi ser det så tit, sejlere der hjælper sejlere. Vi mødte i øvrigt den selv samme katamaran tre år senere i Fransk Polynesien, det er en lille verden.

29 sluser, er virkelig mange

Vores første møde med kanalen, gik ikke som forventet. Skal jeg være helt ærlig, så var vi dårligt forberedt og nåede ikke slusetiden, som er sat ud for tidevandet. Næste dag gik noget bedre.

Personalet der opererer de mange sluser er venlige, noget vi især oplevede ved den første sluse. Her betaler man for adgang til hele kanalen.

I 2018 hvor vi sejlede igennem, kostede det 304 pund for vores 49 fods båd, men så er der også betalt for toilet, havnepenge og  slusepassager i hele kanalen. Vi fik også gennemgået processen, af en meget grundig og venlig mand. 

Den første dag sejlede vi gennem 6 sluser. Det er en meget enkel proces. Vi kalder de enkelte sluser eller svingbroerne, over VHF`en på kanal 74, og får så anvisninger, enten til at vente ved den nærliggende bro, eller hvilken side i slusen vi skal ligge. Det fungerede rigtig fint.

To mand springer i land med for og agterfortøjning, det er så bare at følge med båden op. I nogle sluser lukkes vandet hurtigt ind, og her kan båden være svær at holde. Var der flere sluser efter hinanden, trak man båden videre til næste sluse. Den længste slusetrappe er 8 sluser i træk og hedder neptuns trappe. 

Loch Ness

Der er en del udlejningsbåde, oftest motorbåde. De havde lettere ved at holde deres både på plads, da de ikke stikker så dybt. Nogle af sluserne var store turistmål, og vi blev fotograferet til den helt store guldmedalje. 

Langs kanalen er der flere steder, hvor man kan lægge til for at overnatte eller holde en pause. Her er også oftest toiletter og bad. 

Vi nåede søen Loch Ness den første dag. Det var planen at ligge for anker, eller ved en af ankerbøjerne. Det viste sig at være en svær opgave. Alle bøjerne var optaget og søen er meget dyb.

De stejle skrænter, der omgiver den berømte sø, fortsætter dybt ned i søen. Foyer Bay blev vores redning og det blev en rolig nat for anker, uden søuhyre eller ankeralarmer og på en meget smuk ankerplads. 

Ude på den anden side, hvor tidevandstabeller skal læres

På dag to blev vi lidt slusetrætte, og mistede overblikket over hvor mange sluser vi havde været igennem. Glæden, da vi på tredje dagen passerede de sidste to sluser, var stor. 

Øen Karrera blev vores næste destination, en lille ø med 40 indbyggere. Turen dertil havde budt på marsvin, delfiner og sæler. Vandet i havnen var klart og fyldt med liv. En gang i timen sejlede en lille færge over til byen Oban. 

Vores største udfordring uden for kanalen var tidevandet. Det kan være et meget strømfyldt farvand. Bevæbnet med tidevandstabeller forsøgte vi det bedste vi kunne at regne os frem til det rigtige sejltidspunkt. 

Fri for sluser, men bundet af tidevand

Reeds, vores trofaste tidevandstabel og guide, frarådede at sejle til Malfort uden lokalkendskab, men vi besluttede at forsøge alligevel. Sejlturen gennem fjorden var smuk, og problemfri.

Men turen derfra var det stik modsatte. Vi sejlede ud af den klippefyldte fjord en halv time før tidevandstabellens anbefaling. Det mindede mest af alt om en flod. 7 knobs modstrøm og en meget bleg skipper.

Motoren måtte arbejde for at bevare en knobs fremdrift. På klipperne langs fjorden lå en efterladt sejlbåd, de havde nok heller ikke lyttede til anbefalingerne. 

Selv om turen uden for sluserne bød på udfordringer, var det smukt, og vi mødte de dejligste mennesker på vores vej. 

Det kan ikke siges nok, den skotske natur er utrolig smuk, vejret er til gengæld meget omskifteligt. 

Eventyrlyst og store drømme

Selv om turen gennem den kaledoniske kanal havde været spændende, simrede en stemning af eventyrlyst ombord på båden. Vi ville nord om Skotland.

Det var som sagt vores første langtur, og det var gået over al forventning. Jo.. det ville være en omvej, men vi var langturssejlere, som nu kunne regne tæt på rigtigt, når det kom til tidevand. Inden drømmen blev en realitet, faldt den til jorden.

Et uvejr var på vej. Det var i forvejen en meget vanskelig sejlrute, og vejret var ikke med os. Vi havde fortsat motorproblemer når motoren var kold. Det viste sig at være brændstofpumpen, så jeg måtte overtage denne opgave.

Min plads var ved motoren, hvor jeg kunne pumpe på brændstofpumpen, når motoren gik ud. Ikke ideelt hvis vi havde valgt at sejle nord om skotland

Tilbage til sluserne

På turen tilbage mod sluserne tog vi en overnatning i Tobermory på øen Mull. Her lå den smukkeste og mest farverige by. Det var klart også et sted, hvor der kom turister og flere af bådene i havnen skiltede med hvalsafarier. Vi havde uden held spejdet efter de store hvaler. 

Det var nu tid til at vende næsen mod kanalen, og heldigvis var vinden med os. Tiden var knap, vi skulle nå Fort William og slusen Seaside Loch inden kl 18. 

Heldet var ikke med os, vinden døde, og den on/off regn vi havde sejlet i var nu permanent på on. Vi nåede ikke slusetiden og ankerspillet virkede nu pludselig ikke. Der var ikke mange muligheder og vi endte med at fortøjre til selve slusen, men så var vi også sikre på at komme ind næste morgen. 

Tilbage i kanalen, glemte vi hurtigt nordskotland. Den smukke kanal, der snor sig gennem det grønne og barske landskab, er helt unik.

Nye drømme

Vi fik hurtigt nye planer. Da drømmen om at komme nord om Skotland ikke kunne blive en realitet, blev der hurtigt lagt nye planer. Denne gang var vejret og ruten fornuftige. Da vi igen var ude af kanalen satte vi kurs mod Norge. 

Jeg har siden Skotlandsturen, sejlet i nordsøen flere gange og det har aldrig været en fornøjelse. Turen til Norge var ingen undtagelse, og det var en træt besætning, der nåede Farsund. Indsejlingen til Farsund er fantastisk smuk.

De enestående klipper og husene der putter sig mellem dem, for ikke at tale om det rolige vand var den perfekte afslutning på sejladsen i nordsøen. 

Vil jeg tilbage til Skotland?

Jeg vil gerne til skotland igen. Også gerne gennem den kaledoniske kanal, selv om man kan få en slem overdosis af sluser. Der er flere ting jeg i dag ville have gjort anderledes. Den vigtigste er nok tiden. Vi skulle have sat mere tid af. 

Hvad vi lærte og ville ønske vi viste

• Tidevand: Er der ikke styr på tidevandet kan det let gå galt. Vi brugte to forskellige metoder og sammenlignede resultaterne. Den ene er Navionic og den anden er Reeds
• God forberedelse, så man ikke misser slusetiderne. Havde vi læst på lektien ville det have sparet os for meget tid og mange små fejl: https://www.scottishcanals.co.uk/activities/boating/ Her kan du også læse om priser og meget andet.
• Opdateret søkort: Der er en del boreplatforme og vindmøller. Trods et nyere søkort, manglede vi en vindmøllepark. Det skabte lidt forvirring i mørket, på det meget trafikerede vand.

Mette sender spændende sejlerhistorier ud på sejlerblog.dk/ Den næste hedder: Sejlads med pirater i farvandet.