Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Bådudlejer sætter selv dags- eller ugeprisen for sin båd. De begynder fra ca. kr. 2.000/dag og kr. 7.000/uge, inklusiv forsikring. PR-foto

Tjen penge på at udleje din båd med Rent, der tilbyder en privat-til-privat udlejningsplatform af både

Skipperi, der sidste år startede båddelingstjeneste i Danmark, udvider nu med bådudlejningsplatformen Rent. Ligesom vi kender det fra boliger, biler og fritidshuse, kan Skipperi med lanceringen af sin nye platform hjælpe private bådejere med at udleje deres båd i alle størrelser.

Af Troels Lykke |

Platformen Rent sikrer, at båd og lejer er forsikret, og gør det enkelt og trygt at tilgå ordningen for begge parter.

Således forstærker Skipperi deres mission om at få flere danskere ud at sejle ved hjælp af deleøkonomi.

Sidste sommer introducerede Skipperi danskerne for deleøkonomi til søs, nu lukker virksomheden op for skandinaviens største bådudlejningsplatform.

Bådejere kan tjene penge

Ud fra de samme principper, som vi kender fra privat-til-privat boligudlejning, lancerer Skipperi platformen, der gør det muligt for bådejere at udleje deres både til interesserede sejlere.

Herved får bådejere mulighed for at tjene penge på en båd, der med stor sandsynlighed ellers ville ligge fortøjet i havnen.

- Vi tror på, at Skipperi Rent kan blive en stor succes, fordi det er en platform, der kan hjælpe bådejere med at holde omkostningerne lidt i skak. For lejerne bliver det nemmere at sejle i Danmark, og er et oplagt alternativ til både sommerhus og charterferie. Samtidigt har vi set en øget lyst og villighed til at udleje, dele og være lidt mere fælles om ressourcerne, så de bliver brugt mest og bedst muligt, forklarer Bo Hilding, Kaptajn og CEO hos Skipperi.

Deleøkonomi til søs

Ligesom ved Skipperi Fleet, som er virksomhedens båddelingstjeneste, er der tale om deleøkonomi og en bæredygtig tankegang, hvor man i stedet for at have mange både i havnene, deles om de eksisterende.

Mens Skipperi åbner op for at flere kan nyde glæderne ved at sejle uden de omkostninger og vedligeholdelser, der følger med, imødekommer Rent nu bådejere, som kan få glæde af et økonomisk bidrag til deres omkostninger.

Den nye udlejningsplatform er den største privat-til-privat bådudlejningsplatform i Skandinavien, og dækker udover vores nordiske naboer også Kroatien, hvor flere bådejere og sejlere allerede har nydt godt af de forskellige fordele.

Over 1.000 både tilgængelige

Platformen har i dag over 1.000 både af alle typer tilgængelig, 500 af dem i Sverige. Nu lukker platformen op for danske og norske både gennem en sikker udlejning for begge parter.

Med en eksisterende erfaring fra Sverige og Finland ved Skipperi, at tryghed under udlejningen spiller en vigtig rolle. Ikke kun for udlejer, men også for lejer.

Derfor er der ikke gået på kompromis med udlejningsvilkår og forsikringspakken. Alle bådene på Skipperis platform er dækket af Topdanmark. Platformen sikrer validering af begge parter, kontrakt og transaktioner, ligesom båden er forsikret af Topdanmark under udlejningsperioden.

Udlejeren bestemmer

Det er op til den enkelte udlejer, om han eller hun, ud fra sejlerens erfaring, vil udleje sin båd til den enkelte.

- Tryghed, ved vi, er en af de helt afgørende parametre for, at private mennesker tør leje deres ejendomme ud. Med de forsikringsaftaler, vi har hos Skipperi Rent, er trygheden helt på plads, påpeger Bo Hilding.

Bådudlejer sætter selv dags- eller ugeprisen for sin båd. De begynder fra ca. kr. 2.000/dag og kr. 7.000/uge, inklusiv forsikring.

Hertil har Skipperi også sin medlemsorganisation, Skipperi Fleet, hvor man som medlem har fri adgang til over 50 speedbåde fordelt i hele landet for 1.795 kroner i måneden.

FAKTA
I 2020-sæsonen tjente bådejerne i vores naboland gennemsnit 10.500 kroner pr. uge, de lejede deres båd ud.

Som bådejer bestemmer du alene tilgængeligheden, prisen og hvem der skal have lov til at leje din båd.

Skipperi tager sig af alle transaktioner mellem dig og lejer - men I aftaler selv eventuelle specielle forhold. Alt sammen via Skipperis platform.

Alle både, der bliver lejet gennem Skipperi, er dækket af Topdanmark i udlejningsperioden.

Læs mere på www.Skipperi.dk.

content-loader
content-loader
content-loader