Gå til hoved-indhold
Småbåde
Siim Båd & Motor møder bl.a. op med denne Flipper 900 DC på Boat Show Denmark i Fredericia. PR-foto

Siim har stor stand og er bl.a. klar med Flipper 900-modeller til Fredericias Boat Show

Siim Båd & Motor byder i Frederiica blandt andet på Danmarkspremiere på familiecruiseren Aquador 300 HT, og så kan publikum kigge nærmere på en bred buket af Nimbus-bådtyperne op til 40 fod, samt Flipper 900 ST, 900 DC og sandsynligvis 800 DC.

Af Troels Lykke |

Selv om tiderne er lidt usikre, så er interessen for de større bådtyper ikke forsvundet - sådan lyder meldingen fra både Siim Båd & Motor fra Silkeborg forud for forårets Boat Show Denmark i Fredericia.

- Vi oplever faktisk en god søgning mod de lidt større motorbåde. Der er en kundekreds, som ikke skal spørge nogen, før de køber, og de vil gerne have god plads og komfort, fortæller Peter Fris, bådkonsulent hos Siim, som er en af Danmarks største motorbådsforhandlere.

Stor stand med mange både

Tendensen vil også afspejle sig på midtjydernes stand:

- Vi har en stor stand med mange store både. Det bliver noget af det tunge skyts fra de store værfter, vi kører frem - og jeg forventer, vi præsenterer mindst syv motorbåde fra 30 fod og op, konstaterer Peter Fris.

Siim byder blandt andet på Danmarkspremiere på familiecruiseren Aquador 300 HT, og så kan publikum kigge nærmere på en bred buket af Nimbus-bådtyperne op til 40 fod, samt Flipper 900 ST, 900 DC og sandsynligvis 800 DC.

- Vi laver også en afdeling med vores hollandske Maxima tenderbåde i størrelser fra seks til otte en halv meter. Der bliver noget for enhver smag, lejlighed og pengepung, lover Peter Fris.

Boat Show Denmark starter 24. februar og slutter 5. marts 2023

content-loader
content-loader
content-loader