Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Det er tredje gang, Lasse Wulff Hansen gennemfører løbet, men de foregående gange har han roet med henholdsvis én og tre andre deltagere. Foto: Pennybirdandcamera / pennybird.co.uk, Atlantic Campaigns

Første dansker ror over Altanterhavet alene - kæmpede med ensomheden i 55 dage

Lasse Wulff Hansen brugte præcis 55 dage, én time og ni minutter på at krydse Atlanterhavet i en robåd.

Af Troels Lykke |

Lørdag har danske Lasse Wulff Hansen som den første dansker nogensinde roet over Atlanterhavet helt alene.

Den danske familiefar stævnede 12. december ud fra den spanske ø La Gomera som én ud af fire single-roere i løbet Talisker Whiskey Atlantic Challenge.

Nu, 55 dage senere og med 5000 tilbagelagte kilometer, er han kommet i mål på den caribiske ø Antigua og er dermed blevet kåret til vinderen af Talisker Whiskey Atlantic Challenge i single-disciplinen.

3. gang men første gang alene

Det er tredje gang, Lasse Wulff Hansen gennemfører løbet, men de foregående gange har han roet med henholdsvis én og tre andre deltagere.

- Jeg har ingen ord. De to forrige ture er intet sammenlignet med det her. Jeg er bare forbløffet og meget overvældet over modtagelsen, siger Lasse Wulff Hansen i et interview, efter han er kommet i mål. 

Det skriver TV 2 - se interview.

Lasse Wulff Hansen fortæller, at han kæmpede med ensomheden på turen, og at det mentalt var langt hårdere at være afsted alene sammenlignet med de to foregående sejladser på tværs af Atlanterhavet.

Følg Lasse: instagram.com/oceanwarrior.dk/

Kilde: TV 2

content-loader
content-loader
content-loader