Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Bavaria 39 i Holbæk er totalskadet, fortæller Ralph Andersen fra Bavaria Yachtforsikring i dag til minbaad.dk. Man forstår godt hvorfor.

Bavaria 39 i brand i Holbæk - røgforgiftet person anholdt

Flammerne stod op fra en 39-fods sejlbåd i morges. Det bekræfter både Vestsjællands Brandvæsen og Midt- og Vestsjællands Politi over for B.T. Omkringliggende både har også fået brandskade.

 

Af Troels Lykke |

- Der har været en brand i en sejlbåd på Holbæk Marina. Den er nu slukket, fortæller vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi til BT.dk - se billeder af branden.

Det er dog ikke kun båden, der har taget skade af branden. Nogle af de omkringliggende både har også fået brandskade.

-Vi kan ikke komme med årsagen, men vi har anholdt en person, hvis færden vi skal klarlægge, siger vagtchefen og tilføjer:

- Derfor vil brandefterforskerne være i gang fra morgenstunden for at danne sig et overblik over, om der er tale om et uheld, eller om branden er påsat.

Personen, politiet har anholdt, ligger til observation for røgforgiftning, skriver BT.dk. 

En 39-fods Bavaria

Ralph Andersen fra Bavaria Yachtforsikring bekræfter i dag overfor Minbaad.dk, at der var tale om en Bavaria 39, hvor ejeren fik en brat opvågning hjemme, da havnefogeden ringede til ham omkring klokken 5 i morges. 

- Vores sagkyndige er allerede på vej til til Holbæk for at se båden og styre en bjergningsaktion. Vi gør alt for at hjælpe kunden i denne skrækkelige situation, understreger Ralph Andersen overfor Minbaad.dk og vurderer:

- Båden er totalskadet.

Update kl. 15.25 - båden ikke frigivet af politiet

Klokken 15.25 torsdag er politiet fortsat i gang med at foretage tekniske undersøgelser af båden i Holbæk, hvilket udfordrer forsikringsselskabet.

- Båden er ikke frigivet fra politiet, vores bjergningsteam er på standby. Vi håber, at båden bliver frigivet i morgen tidligt og sat på land i morgen. Problemet lige nu er, at en storm er på vej. Vi skal undgå, at båden synker i stormen for at forhindre yderligere skade i havnen med henblik på miljøet, forklarer Ralph Andersen fra Bavaria Yachtforsikring.

content-loader
content-loader
content-loader