Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Thomas Ruyant i "LinkedOut" sejler den forrige generation af Verdier-konstruktion. Foto: Thomas Ruyant
Kapsejlads
Linked Out er i front pt.

Rute Du Rhum: Thomas Ruyant i "LinkedOut" fører i IMOCA 60-klassen

Solo-sejlerne i den mest prestigefulde klasse i Rute Du Rhum, IMOCA 60, har 1.044 sømil til målstregen i Caribien efter 8 dage og 22 timers sejlads, siden starten gik i det nordvestlige Frankrig. Fire nye IMOCA 60ere kæmper efter de to første i klassen, alle med foils.

Af Troels Lykke |

Der er 1044 sømil tilbage til mål i Caribien, så vinderen kan være foran på tidskurven søndag aften i IMOCA 60-klassen.

Både Charlie Dalin i "Apivia" og Thomas Ruyant i "LinkedOut" sejler den forrige generation af Verdier-konstruktion, mens de fire både bagved er nybyggede både. Tre af dem fra Verdier, som alle tre er udviklinger af "Apivia", fortæller seilmagasinet.no i en længere artikel.

Charlie Dalin er kun 2 sømil efter Thomas Ruyant, og holder en højere fart. Det bliver formentlig en jævn duel hele vejen til målstregen. Førende LinkedOut har 1.044 sømil og sejler lige nu 20,4 sømil, kan man se her

Hovedfeltet er nu i passatvinden og nyder en pæn østenvind i mindst de næste tre dage.

Tysker øver sig til The Ocean Race - langt nede i feltet

Kevin Escoffier ligger på tredjepladsen med sin "Holcim - PRB", og Paul Meilhat er på femtepladsen med sin "Biotherm", begge disse både skal sejle The Ocean race, som starter i januar.

Tyske Boris Hermann skal også sejle The Ocean Race, men er helt nede på en 23. plads. Han også med en helt ny båd.

Hermann fortalte før start, at Route du Rhum deltagelse var at lære båden at kende, og at første prioritet var at sejle frem uden at skade båden.

Kevin Escoffier og Paul Meilhat synes at tænke anderledes, og for dem er en god placering i Route du Rhum nok vigtigere end at deltage i The Ocean Race.

3.542 sømil fra Frankrig til Caribien

3.542 sømilsejladsen går til Guadeloupe fra Frankrig. Der sejles i alt seks kapsejladsklasser: Klasse 40, Imoca 60, Ocean Fifty, Rhum Mono, Rhum Multi og Ultim 32/23.

Følg sejladsen her: www.routedurhum.com/en

content-loader
content-loader
content-loader