Gå til hoved-indhold
Tur
Langturssejlerne Troels og Sanne går igen LIVE fra Sorong på søndag den 21. august klokken 09.00 (dansk tid).

Sejlerfamilien Bækholm går live fra Sorong i Indonesien på søndag - du er inviteret med

Troels og Sanne Ørnebjerg Bækholm og deres datter Sally Lou sejlede fra Danmark sommeren 2019. På søndag har du mulighed for at høre om deres eventyr og stille dem spørgsmål.

Af Cille Rosentoft |

Langturssejlerne Troels og Sanne går igen LIVE fra Sorong på søndag den 21. august klokken 09.00 (dansk tid).

De har nu været væk fra Danmark i tre år og hverdagen i Danmark er noget der fylder meget i deres bevidsthed. Ikke fordi de er færdige med at opleve, men fordi de har så meget tid sammen og er meget bevidste om, at livet derhjemme skal leves med tid og nærvær.

 - I bund og grund er det jo resten af vores liv vi skal planlægge, forklarer Troels, da jeg snakker med ham en sen aften i cockpittet: På nogle punkter skal vores liv hjemme være anderledes end før - men på andre måder skal det ikke.

Troels fortsætter: Den store bevægelse i DK og andre steder er jo, at man gerne vil arbejde mindre og have mere tid som familie. Sådan har vi levet de sidste tre år og det vil vi gerne fortsætte med. Nu hvor der kun er et år tilbage, snakker vi meget om det.

Vulkaner i udbrud, guidede ture med politidirektør og lokale ceremonier

Selvom familien efterhånden har oplevet mere end de fleste andre familier, bliver de stadig begejstrede og overvældede over af de mange oplevelser, som stadig er en del af deres hverdag.

Efter en lang periode i Fransk Polynesien, som Troels kalder “paradis på jord”, har de nu de sidste fire måneder sejlet over 5000 sømil og oplevet en vulkan i udbrud på Vanuatu, fået guidede ture af politimesteren på Papua Ny Guinea og deltaget i en lokal ceremoni med ofringer og rundkreds-dans . De suger det hele til sig og føler sig meget heldige fordi de får lov at få alle disse oplevelser.

LIVE på søndag

På søndag 21.8 klokken 09.00 er du inviteret med til en LIVE hvor du kan spørge familien om alt det, du brænder inde med. Du kan høre Troels, Sanne og Sally Lou fortælle røverhistorier fra en verden, hvor de store oplevelser står i kø og om hvordan det er at leve tæt sammen på en båd langt væk hjemmefra.

Troels, Sanne og Sally Lou sidder klar til at fortælle og svare på spørgsmål på søndag klokken 09.00. Du kan følge med fra deres facebookside: www.facebook.com/profile.php?id=100057031196809.

content-loader
content-loader
content-loader