Bådværftet Brig i Ukraine ramt af russernes bomber
Beliggende nær Kharkiv i det nordøstlige Ukraine var Brigs RIB-produktion blandt de første, der blev ramt af invasionen. Dag efter dag udsættes regionen for bombardementer og beskydninger. Arbejdet på Brig blev derfor øjeblikkeligt indstillet.
- Der er kun få internationalt anerkendte skibsværfter i Ukraine, forklarer vores ukrainske journalistkollega Bogdan Parfeniuk til flotmagazin.de.
Brig, Gala og Grand er de mest kendte med deres gummibåde, og hos Brig kommer lederen sågar fra Ukraine. Mange producerer i Kharkov-regionen, en af de mest usikre zoner i øjeblikket.
Brig blev ramt først
Da Brigs produktion har til hus nær Kharkiv i det nordøstlige Ukraine, var værftets produktion blandt de første, der blev ramt af invasionen.
Arbejdet blev derfor øjeblikeligt indstillet, da regionen dag efter dag udsættes for bombardementer og beskydninger. Arbejdsstyrken er enten blevet evakueret eller har sluttet sig til de nationale forsvarere.
Brigimportør Dominik Stockmann er i daglig kontakt med de to værftschefer. Ejerne er selv emigranter fra Rusland. Sidste år øgede Brig, der ifølge eget udsagn er den største producent af RIB'er i verden, produktionen markant på grund af den store efterspørgsel.
I år skal kapaciteten øges yderligere. Der var derfor planlagt en udvidelse på et stykke jord lige bag produktionsanlægget.
- Selvom anlægget ikke er direkte på hovedvejen og uden for Kharkov kan situationen ændre sig til enhver tid. 30 års arbejde kunne ikke blive til noget med en tankbeskydning. At tale om både er virkelig sekundært nu, understreger Stockmann.
Problemer for Grand og MS Marine
I krigens første weekend var der bombeeksplosioner i Mykolaiv i det sydlige Ukraine, mindre end to kilometer fra et anlæg tilhørende RIB-producenten MS Marine. I det nordøstlige Ukraine opererer Grand i farezonen nær Kharkiv.
- Ejerne af Grand er i sikkerhed nu, bekræfter Milan Sterk og uddyber:
- Vi følger situationen meget tæt og støtter Grand og vores egen fabrik nær Odessa så meget, som vi kan.