Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jens Eckardt i front med Storebæltsbroen i baggrunden. Foto: Jørgen Dam
Kapsejlads
Foto: Jørgen Dam
Kapsejlads
Svendborg-sejleren er svær at slå for tiden. Foto: Jørgen Dam
Kapsejlads
Foto: Jørgen Dam

Jens Eckardt tog den danske OK-jolle trone i Korsør

Efter kun to år i klassen har Svendborg-sejleren Jens Eckardt, der forleden tog en 4. plads ved OK-jolle VM, skubbet Hellerup-sejleren Bo Petersen ned fra guldpodiet, med sejr i Korsør med 77 OK-joller. - Min Strandberg-jolle gav den ekstra fart på slør, siger Eckardt til minbaad.dk

Af Troels Lykke |

Den 54-årige hjerte -lungekirug og tidligere OL-deltager fra 1996 i Laserjolle, Jens Eckardt, er venlig og har fynsk beskedenhed, når man taler med ham, men på banen giver han ikke ved dørene.

Han tog tre førstepladser ved DM i OK-klassen i Korsør, der også er et af de store epicentre hvad angår OK-sejlads.

Vandt sidste sejlads sikkert

Sidste sejlads vandt Svendborg-sejleren med over 100 meter ned til nummer to. 

- Jeg førte og min opgave var at holde på Bo Petersen, der også kunne vinde DM, siger Jens Eckardt, der forklarer at han især har god fart på slør og læns. Og det tilskriver han sin danske Strandberg-jolle for.

- Strandberg-jollen er lige så hurtig som de andre på kryds, men på læns og slør er den hurtigere og der får jeg sejlet fra nogle både, især på halvvindsbenene er Strandberg-jollen hurtig, forklarer Jens Eckardt, der også giver sine aftenkapsejladser i Svendborg Sunds Sejklub æren for at han nu efter kun to år vinder DM i klassen.

- Vi er 15 joller, der sejler onsdag og lørdag om sommeren og om lørdagen kun om vinteren. Og hvis du blinker en gang under træning så er du bagud. Sejladserne i Svendborg er ugens højdepunkter, siger Eckardt.

Startede på bagbord ind foran feltet

DM-guldvinderen har ikke nogen speciel startstrategi.

- Altså jeg vil ikke ligge ved siden af en der er hurtig, siger han. I en sejlads til DM gik det især godt, da vinden skraldede meget 30 sekunder før starten gik.

- Jeg lå nede ved det læ mærke og kunne sejle ind foran feltet på bagbord halse. Det var helt fantastisk, siger Eckardt.

Skarp baneleder klarede hård sidestrøm

Ros giver han også til Korsør Sejlklub, hvor alt med Frank Holm i spidsen, kørte lige efter bogen med hjælp på land og hygge. Banelederen Lars Bøcher får også ros.

- Han lagde banen skævt ud i forhold til vinden, men da der var kraftig sidestrøm passede opkrydset. Havde han ikke lagt banen skævt ville vi kunne holde topmærket oppe på den ene halse. Det skal man have meget erfaring for at kunne gøre, siger Jens Eckardt.

Resultater fra DM i Korsør 

Se video fra søndagens sejladser

content-loader
content-loader
content-loader