Signe: Er det klogt at gå på grund med vilje?

Da vi forlod de Middelhavs-agtige øer Isles of Scilly vest for Cornwall, var planen at sejle direkte til Plymouth, hvor der ventede os en del bådarbejde, men efter et par urolige nætter for anker, sejlede vi i stedet til Falmouth: The sailing capital of Cornwall. 

Sidst, vi var i Falmouth, var for ni år siden, hvor vi lå i marina i 14 dage og ventede på et vejrvindue til at krydse Biscayen - mens vi selvfølgelig lavede bådarbejde! 

Dyre marinaer i Sydengland

Der er flere marinaer i Falmouth, men fælles for dem alle er, at de er temmelig dyre. Marinaerne på den engelske sydkyst er generelt ret pebrede med en gennemsnitlig pris omkring 4 pund pr. meter (35 danske kroner). 

Vi besluttede at tage en bøje i stedet for (hvilket kostede knap 3 pund pr. meter), men da der ikke var nogle ledige, endte vi med at ligge for anker til 10 pund pr. dag med adgang til marinaens faciliteter og tættere på byens dinghy dock. 

Det var ikke en dårlig løsning! 

At gå på grund med vilje

I marinaen spurgte vi, om de i byen havde en tørdok, eller om der var mulighed for at tørre ud op ad en væg, så vi kunne skifte vores zinkanode, som vi i Skotland opdagede var væk. 

Vi blev henvist til the Harbour Master, og han sagde, at vi kunne tørre ud op ad en mur inde i byen, hvis vi skrev under på, at alt, der skete, var vores eget ansvar.

Jeg har virkelig ikke været meget for den idé, og jeg har foreslået Henrik, at jeg gerne ville dykke i stedet for og skrue en ny zinkanode på, men Henrik har gerne ville se, hvad der var sket og samtidig bruge loctide på boltene. 

Det var jo alt sammen gode argumenter, så jeg gik med på idéen, selvom det føltes lidt dubiøst at gå på grund med vilje! 

Hvis båden vælter

Så vidt jeg har kunnet læse mig til, er der stort set kun én ting, der kan gå galt, når man tørrer ud op ad en væg - og det er, at masten og derved båden falder udad, og båden vælter.

Derfor skal man sørge for at binde masten fast til kajen, så man læner sig ind mod muren, når man står på grunden. 

Henrik, som jeg egentlig troede var fuldstændig tryg ved situationen, var måske alligevel lidt usikker på konceptet. I hvert fald havde han sørget for, at vi havde utrolig mange liner i land! 

De mange liner blev justeret i takt med, at vandstanden faldt, og til sidst stod vi på bunden lænet op ad muren. Jeg var lidt nervøs for, om vi kunne skride udad med kølen, så vi kom til at hænge med masten på kajen, men det gjorde vi ikke, og jeg ved heller ikke, om det var en reel risiko. 

Ingen zinkanode

Med skruen fri kunne vi tilse den zinkanode, som vi nu tror, er faldet af. Først tænkte vi, om den kunne være korroderet efter 14 dage i ferskvand i Caledonian-kanalen, hvor vi også havde været tilkoblet nogle tvivlsomme el-standere, men boltene var der heller ikke. 

Efter at have ledt en halv time efter nye bolte, der var lange nok, tror vi også, at vi ved, hvorfor den er faldet af: Da vi skiftede zinkanode i Horsens, inden vi tog af sted, havde vi heller ikke de rigtige umbraco-bolte, så selvom anoden selvfølgelig sad fast, var de nok ikke lange nok. 

Henrik fandt i stedet nogle tilstrækkelig lange bolte, som han kunne tilpasse, så denne gang skulle den ikke kunne falde af.

Vi overvejer dog alligevel, om vi også skal have en zinkanode et andet sted end på skruen, for den var begyndt at korrodere en ganske lille smule i overfladen, da vi tilså den, og den vil vi helst ikke erstatte. 

Man kan i hvert fald ligge meget i havn i Sydengland for en ny skrue. 

Ni år gammel bundmaling

Da først zinkanode-problemet var løst, havde vi fortsat meget tid, inden vi ville kunne flyde væk derfra, så Henrik nåede også at rense bunden. 

For ni år siden fik vi lagt copper coat som bundmaling, og siden har vi et par gange slebet den let for at aktivere kobberet. Vi bliver altid imponeret over, hvor godt det holder, men om det holder helt til Australien, er nok mere usikkert. 

Det er dog ikke noget, vi har tænkt os at gøre noget ved på denne side af Atlanten. 

“I sejler den forkerte vej”

Fra Falmouth satte vi kursen mod Plymouth, der ligger omkring 40 sømil øst for Falmouth. En af vores venner skrev til os, at vi vist var sejlet den forkerte vej, da vi nåede frem, og det er primært også af sentimentale årsager, at vi nu er havnet i Plymouth. 

Da vi for ni år siden var i Falmouth, lå vi ved siden af et engelsk par i havnen, der skulle samme vej som os, og vi faldt i snak. En aften mødtes vi til en sundowner om bord, og de havde en flaske Plymouth-gin med, som var Rogers favorit-gin. Vi havde ikke tidligere hørt om den, men god var den. 

Parret blev vores gode venner, og vi fulgtes med dem til Caribien, hvor Roger meget tragisk blev slået ihjel om bord på deres båd. Siden er Plymouth-gin også blevet vores favorit, og en G&T er en god måde at mindes vores ven.

Men ud over måske at lave verdens bedste gin, er Plymouth heller ikke et dårligt sted at være, hvis man skal have lavet sin motor. 

Ingen nemme løsninger med bådmotorer

Som udgangspunkt består problemet med vores motor af to ting: Den er lang tid om at starte, og den kører op og ned i omdrejninger i tomgang. 

I Skotland mødte vi en sejler, som mente, at det var stempelringene på cylinder nummer tre, der måske var knækket, eller, hvis vi var heldige, ventilerne. 

Henrik håbede først, at han kunne nøjes med at tage topstykket af og få planet det samt slebet ventilerne, og at det ville løse problemet, men da han fik topstykket af, mente han, at vi hellere måtte få skiftet stempelringene også - og helt ærligt, hvor ofte er der nemme løsninger på en gammel Volvo Penta-motor? 

Motordele spredt rundt i byen

Sammen fik vi bakset motoren ud af båden og over i en vogn på kajen. Vi havde lavet en aftale med en mekaniker om at lave topstykket, men da vi ringede og sagde, at vi også ville have skiftet stempelringene, sagde han, at den kunne han tidligst lave om tre uger. 

Vi ringede rundt til nogle andre, men der er åbenbart masser af arbejde til dieselmekanikere, så hvad skulle vi nu stille op? I går, da Henrik afleverede topstykket hos én mekaniker og dyser hos en anden, kom han forbi en bilmekaniker. 

Han tog chancen og fik mekanikeren overbevist om, at bådmotorer er ligesom alle andre motorer, og her til formiddag har vi derfor trukket vognen med motoren op til ham, som nu vil skifte stempelringene samt rense cylindergangen på nummer tre. Så nu har vi motordele spredt over hele byen! 

Mens vi venter på, at det skal gå godt, har vi selvfølgelig flere opgaver på listen: Blandt andet vil Henrik skifte vores nu otte år gamle AGM-batterier ud med nye lithiumbatterier, og jeg er gået i gang med at vaske båden ned efter sporene fra de skotske sluser. Og så skal vi selvfølgelig have noget gin!

Glade sejlerhilsner

Signe