Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Havvindmølleparken, der skal ligge nord for Klintebjerg, vil komme til at ligge midt i et militært øvelsesområde og lige hvor sejlerne passerer. Foto: Troels Lykke

Forsvaret kæmper mod 39 havvindmøller nord for Sjællands Odde.

Forsvaret taler nu også sejlernes sag. For det kæmper for at få stoppet planerne om en havvindmøllepark i Hesselø Bugt. Området er nemlig en del af et stort militært øvelsesområde, fortæller TV 2 Øst, der viser kort og havvindmølleparken, der også vil genere sejlerne.

Af Troels Lykke |

Planerne om havvindmølleparken Klintebjerg i Hesselø Bugt ved Sjællands Odde møder modstand fra Forsvaret. For havvindmølleparken vil komme til at ligge i et militært øvelsesområde.

Samtidig er det også et sted, hvor sejlerne ville skulle zigzagge mellem de kæmpe vindmøller. I det hele taget er sejlerne noget presset efter at politikerne vil plastre de danske farvande til med havvindmølleparker.

I et høringssvar skriver Forsvaret:

- Efter høring af underliggende myndigheder under Forsvarsministeriet skal ejendomsstyrelsen meddele, at havvindmølleparken ikke kan accepteres, idet projektet ikke er foreneligt med Forsvarsministeriets aktiviteter og interesser i området.

Træner brugen af våben

Farvandet ud for Sjællands Odde bliver brugt af Søværnet til øvelser og til at træne brugen af de våben, der findes på flådens skibe.

Der er tale om det største øvelsesområde til havs i landet, og ifølge Forsvaret er det helt unikt, skriver TV 2 Øst - se kort.

- Området er centralt i forhold til Søværnets træning. Kombinationen af stedets størrelse samt de faciliteter, der er på stedet, betyder, at man kan gennemføre både grundlæggende og mere avancerede træninger og øvelser, som ikke kan gennemføres andre steder i landet. Området benyttes desuden også ofte til træning med allierede styrker, skriver forsvarsministeriet i et skriftligt svar og fortsætter:

- For at øvelser og træning kan gennemføres under sikre forhold kræver det først og fremmest områder af en vis størrelse uden faste installationer.

Strøm til 570.000 husstande

Det er energiselskabet Andel, der ønsker at opføre 39 havvindmøller i Hesselø Bugt nord for Klintebjerg. De skal stå mellem otte og 18 kilometer fra kysten og vil kunne producere strøm til 570.000 husstande årligt.

Kilde. TV 2 Øst

content-loader
content-loader
content-loader