Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Der var intet at gøre for den brændende båd. Foto: Sæby Redningsstation

Motorbåd brændte og sank i Kattegat - to voksne og et lille barn blev reddet

Sæby Redningsstation fik hurtigt sejlet de tre personer til lands, hvor der holdt tre ambulancer klar til at observere dem for røg. Båden sank på 27 meter vand.

Af Troels Lykke |

Fra Sæby Havn kunne der tydeligt ses en røgfane, på trods af bådbranden var omkring 10 sømil væk. Derfor rykkede redningsstationen ud omkring klokken 7.35 til båden, der var i brand øst for Hirsholmene, skriver TV 2 Nordjylland.

På båden var der en familie på tre personer, hvoraf en af dem var et lille barn.- De var selvfølgelig chokeret, siger stationsleder hos Sæby Redningsstation Birger Isaksen.

Sæby Redningsstation

fik hurtigt sejlet de tre personer til lands, hvor der holdt tre ambulancer klar til at observere dem for røg.

Ingen kender årsag til brand

- Vi ved ikke noget om, hvad der er årsag til branden, siger Birger Isaksen.

Efter personerne var kommet på land, sejlede Sæby Redningsstation igen ud til den brændende båd.

Her var Skagen Redningsstation allerede i gang med slukningsforsøg af både, som på det tidspunkt allerede var udbrændt en del, og kort tid efter sank båden på 27 meter vand.

Sæby Redningsstation sørgede for i samarbejde med Skagen Redningsstaton at hente vragdele der flød på overfladen.

- Herefter returnerede vi til stationen og klargjorde atter FRB11 til næste udkald. Sagen afsluttet, fortæller Sæby Redningsstation på facebook.

content-loader
content-loader
content-loader