Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Ultra let vind i den ene sejlads som blev gennemført for Europajoller til årets Harboe Cup, klassen anden rangliste stævne. Foto: Kenneth Bøggild

Ultra letvinds-stævne for Europajollerne til Harboe Cup 2022 - verdensmester Anna Livbjerg slog til

45 Europajoller var tilmeldt årets afslutningsbal, det traditionsrige Harboe Cup afviklet af Skælskør Sejlklub. Anna Livbjerg Kaløvig Bådeklub guld, Andreas Svensson Fredericia Sejlklub sølv og Casper Fink Sønderborg Yacht Club bronze.

Af Troels Lykke |

Stævnet fungerede også som klassens andet rangliste- & udtagelsesstævne til VM og JEM. Harboe Cup er at de stævner som normalt byder på fine vindforhold, men med årets stævne skulle det vise sig at være anderledes.

Det fortæller Europajolle-far Kenneth Bøggild til minbaad.dk

På stævnets første dag blev de 45 danske Europajolle sejlere, og de øvrige jolleklasser mødt af et spejlblankt Storebælt.

Et fantastisk naturfænomen, og smukt så det ud, men med tanke på at der skulle sejles kapsejlads, så var det nok næppe det sejlerne havde håbet på.

Fornuftigt startede dagen med udsættelse på land. Omkring kl. 11 blev AP strøget og sejlerne blev sendt på vandet i 0,5-1m/s, kun lige nok til at få jollerne ud mod baneområdet.

Baneledelse fast besluttet

Baneledelsen var fast besluttet på at få startet, det på trods af den ekstremt lette luft. Sejlerne kom afsted på en kort bane, og først om mærket var Anna Livbjerg Kaløvig Bådelaug, som havde et lille hul til resten af feltet, som kom rimelig samlet. Anna holdt føringen hele banen rundt, dog tæt forfulgt af dagens fødselar Andreas Svensson Fredericia Sejlklub, som i den lette luft havde god fart i jollen.

I aftagende vind, lykkedes det at få afviklet første sejladsen. En sejlads hvor baneofficials kæmpede lidt med ankergrejet, da yderlook mærket lå så første skæreben var fuld bittevind, og gaten lå i en lige linje fra yderloops topmærke.

En noget atypisk bane som sejlerne dog ikke lod sig mærke af. Da de sidste både var kommet i mål døde vinden helt, og AP kom op.

Efter en times venten, kom lidt vind ind over baneområdet og baneledelsen forsøgte at få en sejlads sat i gang.

Hele feltet var så top motiveret, at det resulterede i en meget rimelig og tydelig omstart. Inden sejlerne kunne nå tilbage til linjen, forsvandt vinden helt og baneledelsen besluttede, helt fornuftigt efter kort betænkningstid at opgive alle øvrige startforsøge, og sejlerne blev sendt i land.

Søndag morgen var, på nær et tæt skydække identisk med lørdag. Igen et spejlblankt Storebælt, uden antydninger af vind. Kun krusningerne fra de lejesyge marsvin brød overfladen.

Sejlerne blev holdt på land under AP en times tid, hvorefter at baneledelsen sendte alle joller på vandet. Dette i absolut ingen vind, men som en erkendelse af kom vinden, ja så skulle der handles hurtigt.

Da sejlerne havde kæmpet sig ud til baneområdet blev AP sat, og det var nu en kamp for sejlerne, i den kraftige strøm og absolut ingen vind om at holde sig i nærheden af dommerbåden. En, for nogle en ulig kamp, og for andre kun lykkedes via fangline ombord på de opankrede trænerbåde.

På trods af den manglende vind, var stemningen i Europajolle klassen i top. Som altid hyggede klassens sejlere sig sammen, og stemningen kunne knap være bedre. Som tiden gik, og vinden fortsat glimrende ved sit fravær, stod det efterhånden klart at årets Harboe Cup, og derved klassens andet ranglistestævne skulle afgøres på bare én enkelt sejlads.

Flerdobbelt verdensmester Anna Livbjerg vandt

En sejlads afviklet i ultralet vejr, men dog en fair sejlads. Så resultaterne fra første, og eneste sejlads blev også det samlede resultat for stævnet. Lægen og verdensmester Anna Livbjerg Kaløvig Bådeklub guld, Andreas Svensson Fredericia Sejlklub sølv og Casper Fink Sønderborg Yacht Club bronze.

De mange frivillige fra Skælskør Sejlklub og hjælper fra andre sejlklub skabte igen et herligt Harboe Cup. At afvikle et så stort stævne, på mange baneområder og på flere venue stiller ekstremt store krav til planlægningen. Men igen viste Skælskør Sejlklub at de ved hvad de har med at gøre, og sikrede en herlig weekend, på trods af de svære forhold på vandet.

Europajolle sejlerne samles næste gang til U42 campen, som i år afvikles i Aarhus Internationale Sejlsportscenter af Dansk Sejlunion.

Se de endelige resultater 

content-loader
content-loader
content-loader