Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anders Johansen går i mål i Aarhus sin JPK 10.30 Foto: GRDR

Da Anders fra Vejle ramte en fiskekutter i Danmark rundt offshore - 760 sømil - få beretningen her

- Der lyder et meget højt brag, båden (JPK 10.30, red.) ryster, bremses og glider videre. Jeg står med bukserne nede om knæene i kahytten tæt på indsejlingen til Hanstholm, og frygter vi synker. Læs hele beretningen fra solo-sejler Anders Johansen, der kyssede en fiskekutter.

Af Troels Lykke |

Minbaad.dk bringer her Anders Johansens beretning fra Garmin Round Denmark Race offshore med start i Esbjerg og Aarhus som slutby.

Kollisionen

Der lyder et meget højt brag - en rigtig grim lyd, båden ryster, bremses og glider så videre. Jeg står med bukserne nede om knæene i kahytten tæt på indsejlingen til Hanstholm Havn, og frygter at vi synker, masten er knækket, stævnen revet op eller noget lignende.

Mange tanker flyver gennem hovedet, og da jeg stikker hovedet op af kahytten, ser jeg en stor fiskekutter passere få meter agten for Beluga. Det var en kollision med 6-7 knobs fart.

Esbjerg

Garmin Round Denmark Race (RDRD) starter i Esbjerg for mit vedkommende - singlehand offshore 760 sømil. Bare lige først en transportsejlads på knap 300 sømil gennem Limfjorden, som bliver klaret i et hug 14 dage før start. Jeg kommer selv til Esbjerg aftenen før startdagen og møder de andre deltagere.

Som altid er der rigtig go' stemning og stor lokal imødekommenhed i Esbjergs nye marina. Virkelig et besøg værd. Havnemolerne er flere meter høje. Det fortæller lidt om det lokale klima.

På startdagen d. 15 juni samles vi i skurvognen til skippermøde og briefing. Det er en lang tur med første etape langs vestkysten til Skagen på 200 sømil. Vi er syv meget forskellige singlehand-både på startlinjen. Største båd er RM 13.50/XP44 og mindste båd er Esben i X-79.

Starten

Starten går kl. 15.00, og Beluga lægger sig i front og holder føringen ud til enden af Grådyb.

I forhold til de større både kan jeg foretage hurtigere manøvrer, men når kursen går ligeud de næste 150 sømil, og jeg ikke har mulighed for at plane, er det udelukkende vandlinjelængden, der tæller.

Nordsøen

Turen op langs vestkysten bliver desværre ikke en ren planetur, men en kamp med code zero, da vindvinklen er lidt for spids og vinden lidt for hård. På et tidspunkt nord for Thyborøn indser jeg omsider, at coden skal bjærges. Vinden er vestlig, og jeg er tæt på kysten.

Bjergning af coden sker lettest ved at falde af og fire den ned på dækket. Mens jeg foretager manøvren, har jeg billedet på nethinden af de mange strandinger på vestkysten, men så galt går det ikke.

Ved Hanstholm håber jeg på at sætte flyvesejl og få gang i skuden, kursen åbner lidt op, og jeg forbereder mig på nogle timer ved roret. Jeg scanner horisonten og finder mad og vand frem og går på toilettet… Jeg er en anelse søsyg af dønningerne, og toiletbesøget tager derfor længere tid end normalt.

De små marginaler

Pludselig lyder braget. Bovsprydet er trukket ud og hamrer ind i det bagerste hjørne på kutteren. Sammenstødet er så hårdt, at sprydet trykkes 50 cm ind i selve røret. For at finde ud af hvad der præcist er sket, flår jeg alle hynder og låg til kistebænke af for at se, om båden er sprunget læk.

Min verden kører i slowmotion, jeg ser kutteren få meter bag mig, og vi sejler begge videre, som intet er hændt. Så vidt jeg kan se, er der ikke sket alvorlige skader. Jeg kontakter shorecrew og min kone/familen og beretter om kollisionen. De skal ikke høre det fra andre. Jeg er rystet. Bare én meter længere fremme, og det var gået helt galt. En engel holder hånden over mig.

Der går nogle timer, en del tanker og undersøgelser af bovsprydets funktion inden, jeg tager mod til mig og sætter flyvesejl. Bovsprydet fungerer heldigvis perfekt, kun en rustfri øjebolt er bøjet. Båden er åbenbart solidt bygget. De sidste sømil mod Skagen er en underlig blanding af gode surfture og mental bølgedal.

Skagen

Ved ankomsten til Skagen mødes vi af Morten og Susanne med live-interviews på kajen. Jeg får heldigvis en stor tiltrængt krammer og en dejlig pizza. 1000 tak.

Det er også godt at have sit shorecrew på banen med opbakning.

Kattegat

Turen fra Skagen mod Øresund bliver langt bedre end først antaget. Der er lovet opfriskende vind 10-12 ms fra sydvest, drejende syd. Strategien bliver at holde tæt under Jylland og forsøge at holde op mod Helsingør.

Det lykkes. Efter en lang nat dukker Kronborg op om styrbord sammen med modstrømmen. Øresund bliver en blanding af ustabil halvvind, modstrøm, fly under indflyvning til Kastrup, mødet med de sidste Sjælland Rundt-deltagere og tørring af sejlertøj.

Håbet er Bornholm, men så glat går det ikke. Hviletidsbestemmelserne siger maks 36 timers sammenhængende sejltid og minimum 8 timers sammenhængende komplet stop i havn, ved bøje eller for anker. Sejltiden rækker til Ystad, som jeg rammer lidt over grilltid. Havnen summer af feriestemning, og det er som at træde ind på en helt anden scene.

Sejlere hygger sig i bådene med rødvin og grill, mens jeg forpustet kaster båden ind på nærmeste ledige plads for at få stoppet sejltiden hurtigst muligt. De kigger undrende op på mig, der nok ser lidt slidt ud. “Øh, er du med i Danmark Rundt?”

Nyheden om sejladsen er nået til Sverige. Samtidig har minimum 200 irriterende fluer indtaget kahytten. Dem får jeg meget glæde af.

Bornholm

Præcist 8 timer senere stævner jeg ud fra Ystad tidligt om morgenen i torden, regn og gråvejr med kurs mod Bornholm. Mit shorecrew har nævnt, at jeg måske kan nå til Gedser inden for de næste 36 timer. Først skal Christiansø og Bornholm dog rundes.

Da jeg runder Christiansø er vinden perfekt for den store gennakker, endelig. Vinden frisker op, og farten stiger. På et tidspunkt rammer vi 16 knob i fuld planing, og jeg tænker samtidig en del over, hvordan genakkeren skal bjærges igen.

Med den fart må intet gå galt. Mørke skyer trækker op inde over Bornholm, og jeg vælger at bjærge, inden det bliver for vildt. Bjærgningen lykkes, og jeg runder Dueodde, men nu står udfordringerne i kø.

Vindstille

Der er udsigt til mange timers vindstille inden for nogle timer, og derfor gælder det om at nå længst muligt, inden vinden dør. Målet er, at båden skal være stoppet, mens der er vindstille, så jeg ikke spilder sejltimer med alt for lav fart, men hvor? Shorecrew anbefaler en sydlig kurs mod Gedser og et evt. ankerstop ved Hiddensee.

Vejrudsigten viser sig at passe perfekt. Solnedgangen er fantastisk, og alt er i flow, men vinden dør stille og roligt. Jeg når dog kun til Kap Arkona og dropper ankeret tæt på den stejle kyst. 30 min senere er der ingen vind overhovedet. Ankerpladsen er fin, men Østersøen har ikke helt forstået, at Beluga ønsker sig fladt vand, så skipper kan sove.

Havet er altid i bevægelse, og båden ruller derfor kraftigt i søerne. Til gengæld er halvdelen af fluerne stadig ombord, og de har absolut ingen intentioner om at forlade kahytten eller holde sig i ro. Det bliver en varm nat under soveposens beskyttelse.

Sejl i mål nu

Nu er døgnrytmen helt forsvundet for mig. Jeg aner ikke, om det er tidlig morgen eller eftermiddag, men klokken halv fire letter jeg anker med besked fra shorecrew om at sejle i mål i Aarhus.

Er det muligt??? Jeg har ikke selv overvejet muligheden, men de har regnet på det og mener, det kan lykkes.

Strømproblemer

Det er tilladt at starte motoren for at lade på batterierne, så jeg vælger som tidligere på turen at lade motoren køre en time for at få batteriene på 100%. Efter 30 minutter kan jeg konstatere, at der ikke kommer strøm på batterierne, og at der er nu 45% strøm tilbage, som skal række til Aarhus.

Under kyndig vejledning af shorecrew måler jeg strøm alle mulige steder med multimeteret, men konklusionen er, at jeg må klare mig med den resterende strømmængde. Det betyder sluk for alt unødvendigt dvs. sluk køleskab, ingen oliefyr om natten og mest mulig håndstyring.

Normalt styrer jeg maks 10% af tiden, mens autopiloten styrer den langt overvejende del. Jeg kan stole 100% på piloten selv i hård vind med gennakker, men nu er der andre boller på suppen. Det bli'r en lang tur hjem.

Sidste etape

Der er varslet hård vind i Fehmernbælt - præcist der hvor den nye tunnel mellem Danmark og Tyskland anlægges. Da jeg nærmer mig komstruktionsområdet, sejler en vagtbåd mig i møde og følger mig et stykke tid. Jeg kalder den op på VHF og får besked på tysk om at fortsætte på min kurs.

De vil eksortere mig igennem området. Fint nok, men jeg vil gerne passere tæt på Lolland aht. strøm, vind og bølger, som der er ved at være rigeligt af.

Afvist “keine option!”, så jeg må ud midt i bæltet, før de slipper mig. Det koster en hel times hård kamp ind mod kysten. Nu er det blæst op, og jeg må tage 2. reb i storsejlet og er ved at være godt brugt. Jeg håndstyrer næsten hele tiden for at spare på strømmen.

Stemmerne

Jeg har prøvet det før - at høre stemmer. Det sker også nu. På vej op i Storebælt, langs Samsø og mod Tunø hører jeg stemmer. I telefonen, i afløbet, fra fordækket.

Er i perioder sikker på, at vi er to ombord. Syret oplevelse, men jeg ved hvorfor. Det er ikke kun bådbatterierne, der er på low.

Kroppen er også ved at være nede. Balancen er ikke for god. Jeg klatrer efterhånden rundt i cockpittet og tager hele tiden støtte, uanset hvor jeg bevæger mig hen.

Den store krammer

Endelig er Aarhus i sigte, og da jeg passerer ydermolen og drejer ind mod sejlsportscentret og mållinjen med 7% strøm tilbage, har jeg meget svært ved at se klart.

Det er overvældende. Jacob, Louise og Anders modtager mig i Spækhuggeren Solvejg, og på kajen står minsandten hele familien linet op kl. 22.05 tirsdag aften. Jeg vælter/kravler i land og har totalt gummiben, men mange krammere senere er der åbnet for flasker og hjemmebagte småkager.

Med uvurderlig opbakning fra mit dygtige shorecrew, familien og de mange følgere på Belugasailing lykkes missionen. Jeg ender med at vinde mit løb.

På kajen bli'r jeg spurgt, om jeg vil sejle den igen næste år. Svaret er klart nej, men hvis jeg bli'r spurgt på et andet tidspunkt, er der måske et andet svar.

NB:

Mere end tre døgn senere kommer de sidste offshore-singlehanddeltagere i mål. Heriblandt Esben i X-79. En kæmpepræstation, som fortjener meget stor respekt

NBB:

Dette race er dedikeret til Simon Simonsen, Vejle Rygklinik, som fiksede min ryg og gjorde det muligt for mig at deltage. Tak Simon.

Fakta:

Fjerde gennemførte DK Rundt sejlads, heraf to offshore.

760 sømil om de fire danske yderpunkter; Blåvandshuk, Skagen, Chr Ø og Gedser.

Sejltid ialt 6 døgn, 7 timer og 5 min. Derfra skal fratrækkes 32 timer stop. Gennemsnitsfart 6.4 knob.

www.rounddenmarkrace.com

content-loader
content-loader
content-loader