Gå til hoved-indhold
Udstyr
Sejleren kan roligt tage på vandet med Zhiks inshore-serie. Foto: Zhik

Zhiks nye inshore-serie nægter at gå på kompromis med kvaliteten

Selvom serien er designet til sejlads i kystnære farvande, har Zhik ikke valgt de billige løsninger. Noget, der kommer til glæde for både kap-, tur- og motorsejleren, der alle kan anvende det nye sæt.

Af Sara Sulkjær |

At Zhiks nye serie betegnes som multifunktionel er ikke en tilfældighed. Såvel på kystnære kapsejladser, som til beklædning for mandskabet på land og til hyggelige sejlture i motorbåden er det muligt at anvende den nye serie.

Med andre ord ligger de kystnære farvande åbne med tøjserien. En serie, der går under navnet INS 200 og består af en jakke, bukser og salopetter.

Stærk TPU-membran

Et trelags design med en soft-tricot, der gør sættet blødt og behageligt under brug, er en del af seriens grundstamme. 

Samtidig er beklædningsdelene fremstillet med en TPU-membran, hvormed vandtætheden og åndbarheden er sikret:

- Der er ikke noget med billige coatninger, selvom vi er i inshore-segmentet, påpeger Mads Bruun Larsen, dansk agent for det fremgangsrige brand.

Kort om inshore-serien:

Jakke: 

• Justerbare ærmer med PU på indersiden for at holde vandet ude
• Cool og clean design og pasform
• Funktionelle lommer
• Inderlomme
• Funktionel hætte
• Fås i herre- og damemodel til 1900,00 kr.

----------

Salopette:

• 500D-nylonforstærkninger på knæ og bag
• Stor og funktionel lomme på låret
• Elastik i ryggen for bedre pasform og komfort
• Velcrojustering i bunden af benene
• Kraftige elastikseler
• Kan købes for 1700,00 kr.

----------

Bukser:

• Høj fleece og foret ryg for beskyttelse og varme
• Elastik i livet for bedre komfort og pasform
• Elastik ved vristen 
• Stiklommer med lynlås. 
• 500D-nylonforstærkninger på knæ og bag
• Kan købes for 1400,00 kr.

Find mere information om serien på www.zip-it.dk eller tag kontakt til Mads Bruun Larsen på mads@zip-it.agency / 51 21 55 81. I videoen herunder forklares mere om Zhiks nyeste sæt:

content-loader
content-loader
content-loader