Cille siger farvel til sommeren 2022: En perfekt sommer hvor 33 fod indimellem føltes enormt stort til fire mennesker

Sidste sejltur for i år er sejlet sidste weekend, og vi sluttede af på den bedst tænkelige måde. Høj sol og perfekt vind.

Læs mere om familiens båd her.

Planen var egentlig, at båden skulle tømmes, at sejlene skulle af, og at båden skulle rengøres. Men så var vejret helt perfekt, og vi endte primært med at nyde i stedet for at yde.

Götakanalen skal opleves

Denne sæson har budt på mange timer ombord. Men vi får aldrig nok. 

Sommerens højdepunkt var Götakanalen, som passede godt til hele besætningen. Vi skulle ikke forholde os meget til vind og vejr, og alle ombord var aktiverede i sluse-arbejdet. Vores efterhånden store bådbaby på fire år blev næsten ikke søsyg i år (takket være virkelig meget kanalsejlads).

Vi havde hørt mange historier om “skilsmisse-kanalen” og var noget betænkelige ved at betale en masse penge for noget, der potentielt kunne betyde, at vi fik en konfliktfyldt ferie.
Det fik vi heldigvis overhovedet ikke. 

Götakanalen lagde op til samarbejde, kommunikation og afslapning, og det er ikke sidste gang, vi tager den tur. Den kan virkelig anbefales - og det gør jeg til alle, der gider at høre på mig.

Skærgårdslivet giver frihed

Et andet højdepunkt var den Stockholmske skærgård. Den er vi ret vilde med og kommer også til at besøge den igen. Små ubeboede øer, klart vand og en natur så overvældende smuk, at den ikke kan sammenlignes med noget andet. 

Vi elsker ankerlivet, og vi elsker at ligge til klipper og hoppe i land og plukke blåbær til vores morgenmad efterfulgt af en dukkert i det kolde og klare vand. Tiden går i stå, og det føles næsten som at være på langtur langt væk fra Danmark - også selvom der kun er et par døgn hjem, og ferien kun varer seks uger.

Det er præcis dét, vi elsker ved at sejle. At tiden står stille, ingen tjekker klokken eller har en bagkant. Vi spiser, når vi er sultne og går i seng, når det bliver mørkt.

Det er også det, vi savner mest, når vi tager båden på land. Det føles som om friheden bliver taget fra os i en periode, og maj virker uendeligt langt væk.

En sommer i faser

Vi har igen i år erfaret, at vi godt kan være syv mennesker og en ret stor hund ombord på vores 33 fod. 

Vi har også erfaret, at det kræver oprydning og kommunikation, og at 33 fod kan føles helt tomt, når tre af de store mennesker hopper på et tog hjem og efterlader fire mennesker og en hund ombord. På den måde har vores sommer været præget af forskellige faser: 

- Der har været knald på og virkelig stille ombord. 
- Vi har haft regn, modvind og bølger (og søsyge) og hedebølge med høj sol, fladt vand og ingen vind. 
- Vi har spist som konger nogle dage og tømt skabene og dyrket fantasien i vores omnia andre dage.
- Der har været fuldt hus og næsten tomt.

I år har været anderledes end tidligere sæsoner, fordi vi har sejlet båden hjem til Svanemøllen sammen for første gang i lang tid. De sidste par år har jeg været nødt til at tage toget hjem med Sylvester, fordi han har været så søsyg, og vejrudsigten har været imod os. 

I år var han søsyg en enkelt dag og er begyndt at kunne se fidusen i at være del af en sejlerfamilie.

Skal båden blive i vandet?

I år har jeg tænkt over, om det mon var rigtigt for os at tage båden på land vinteren over. Om det mon ville give os mere, at lade båden blive i vandet og på den måde forlænge friheden. 

Men friheden er for os forbundet med IKKE at have en bagkant, og vi må erkende, at efterår og vinter i Danmark er fyldt med meget andet end den slags frihed.

Så nu lukker vi ned. Vakuumpakker alle vores dyner, puder og hynder. Rengør båden og tømmer skabene. Pakker sejlene sammen og tager masten af og gør klar til at vores lille Humle skal løftes på land om et par uger.

Det er aldrig en god følelse for os. Vi lever vores bedste liv ombord. Og i år et endnu bedre liv. Jeg drømmer om mere kanalsejlads og vil prøve at overtale min skipper til, at det skal være på planen næste sæson.

Tak for sommeren 2022 og på gensyn næste år.