Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Champagne kan bruges til mange ting, som det ses her i Dragør.
Kapsejlads

Dragør med tidligere OL-sejler Maiken Foght Schütt vinder det hele i Sejlsportsligaens 2. division

Årets sidste stævne i Sejlsportsligaen for 2. division i Aarhus blev med Dragør Sejlklub øverst på podiet og øverst som overalt vinder i 2. division. - Vores mål har fra starten været at sejle Dragør Sejlklub op i første division, siger Maiken Foght Schütt fra Dragør Sejlklub.

Af Troels Lykke |

Ambitionen om at sejle igen til nu at være oprykningsklar på kun en sæson, er imponerende. To lokale hold tog resten af podiet til dette stævne der havde hele 27 hold til start.

Lokal opbakning og mange hold fra Aarhus

Efter en rolig lørdag, med kun lige nok vind til at gennemføre 6 flights i Sejlsportsligaens 2. division, tog det fart søndag morgen. Her var det de lokale hold der markerede sig, og de viste at det at sejle på hjemmebane, med opbakning, kendskab og gode sejladser, bestemt kan noget.

Dragør startede søndag med en prik, og med tre prikker lørdag, så var det svært for de andre ellers godt sejlende klubber, at følge med.

Wow holdet fra Aarhus, gjorde dog hvad de kunne for at følge trop, og en enkelt 7. plads var det der var med til at gøre udfaldet. Der var to point mellem 1. og 2. pladsen.

Således bliver vindere af 4. stævne i Sailing Aarhus herefter:

#1 Dragør Sejlklub (mix hold)

#2 Aarhus Sejlklub – WOW (wow hold)

#3 Aarhus Sejlklub - Team Hund (mix hold)

Hjemmebanefordele eller ej, de lokale hold kom, de så, og de sejrede. To ud af tre podiepladser. Som udefrakommende, var det bestemt fedt at mærke den opbakning der er blandt de lokale klubber i Aarhus. Det store arbejde med klubbens deltagelse i WOW, Youngsters og Sejlsportsliga, medførte at klubben var velrepræsenteret.

Alle tre oprykkere fra 1. division, er nye hold i 2. division 2022, og niveauet har fra start været højt blandt mange af de nye klubhold. Ambitionerne ligeså og nu høstes frugterne.

Schütt: Vi ville i første division

Maiken Foght Schütt fra Dragør Sejllubfortæller om målet med årets deltagelse at "Vores mål har fra starten været at sejle Dragør Sejlklub op i første division, og vi er glade og stolte over at vinde den samlede 2. division. Vi er spændte og ydmyge i forhold til næste års udfordringer. Vi må nok erkende, at vi skal til at træne i J70’eren, hvis vi skal være med i den sjove ende af feltet, når vi skal dyste mod de bedste klubhold," siger den tidligere OL-sejler i Laser Radial.

Dragør Sejlklub er et blandt flere nye hold i Sejlsportsligaen, hvorfor det først sker nu, forklarer Maiken.

”Flere sejlere på Team Dragør har sejlet rigtig meget kapsejlads tidligere, og Sejlsportsligaen har fået os i gang igen efter nogle års pause. Formatet er attraktivt, fordi vi kan komme med vores sejlertaske, have familien med og samtidig er det et rigtig godt niveau på vandet."

Hun siger videre.

"Det har været sjovt at samle nogle lokale sejlere om Liga-projektet. Vores forhåbning er, at vi kan motivere endnu flere Dragør-sejlere til at være med i en bruttotrup omkring Sejlsportsligaen. Vi har noget erfaring, som vi gerne vil dele med andre, og både Blue Brothers, Youngsters og WOW kan være med til at forankre projektet bredere i klubben på sigt.”

Der er ingen tvivl om at der har været spænding i 2. division, et år med masser af sejladser er nu kulmineret i følgende stillingen. Der er top tre der rykker op i 1. division, fortæller Sejlsportsligaen til pressen.

Overall vindere af 2. division 2022

#1 Dragør Sejlklub med 12 point

#2 Aalborg Sejlklub med 15 point

#3 Flensborg Yacht Club med 27 point.

Næste stævne er 1. divisionsstævnet i Aarhus, hvor CHAMP OF THE YEAR kåres på søndag. Her skal det også afgøres hvem der ikke forsætter i 1. division næste år, da de tre lavest placerede hold, vil rykke ned i 2. division.

Se den samlede stillinger via SAP

content-loader
content-loader
content-loader