Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Arkivfoto: Robert Deaves

Otto Strandvig snupper bronze til tysk mesterskab i Finnjolle

Efter 8 sejladser på 4 dage kunne Otto Strandvig, KDY, indtage en 3. plads i det 67 både store felt af Finnjoller, der i sammenhæng med Travemunder Woche var rammen om mesterskabet.

Af Troels Lykke |

Fem danske sejlere var til start og første sejlads blev en dansker opvisning med placeringerne 1, 2, 4, 10 og 22 og Otto som vinder af sejladsen, forklarer Michael Staal fra Dragør i denne beretning på finnjolle.dk

I anden sejlads fortsatte Otto opvisningen med en sikker 2. plads og Jan Peetz på en 9. plads. Michael tog sig en sjælden BFD (tidlig start) sammen med 17 andre i stedet for en topplacering. Det ville ellers have givet danskere på første og anden pladsen efter første dag.

Meget udfordrende vind

Vindforholdende var igennem stævnet særdelses udfordrende, hvilket ses tydeligt i resultatlisten. Otto holdt sig fremme på en samlet 2. plads på 2. og 3. dagen, hvor også Jan Peetz var i hhv. top 10 og 20.

På sidstedagen viste Jens Kristian igen sin gode form med en 6. og en 7. plads, mens Joe Schubert fortsatte en solid indsats igennem dagene. Desværre måtte Jan Peetz udgå af de 2 sidste sejladser pga kæntring, mens Michael Staal måtte en tur til tandlægen og slet ikke kom på vandet.

Otto holdt fanen højt med 2 sikre 3. pladser, som lige akkurat ikke var nok til at holde sidste års mester, Thomas Schmid, GER 193, bag sig. Vinder blev Fabian Lemmel fra Berlin med Thomas Schmid fra Hamburg på 2. pladsen og Otto Strandvig, KDY på 3. pladsen.

Resultatlisten kan ses her: IDM resultat

Næste opgave er Danmarksmesterskaberne, der sejles fra Nykøbing Sjælland Sejlklub på Isefjorden fra 12-14. august. Der deltager sejlere fra Tyskland, Sverige, Norge, England og Danmark.

content-loader
content-loader
content-loader