Gå til hoved-indhold
Motorer
Windy og Yamaha har indgået en femårig samarbejdsaftale, der blandt andet betyder, at Windy SR28 CC får en Yamaha-motor på agterstavnen. PR-foto

Svenske Windy-både bliver med Yamaha-motorer

Yamaha Motor Europe indleder samarbejde med Windy Boats om levering af motorløsninger. I første omgang skal Yamaha være leverandør af motorer til blandt andet SR44, som kan leveres med XTO 425 V8-påhængsmotorer.

Af Troels Lykke |

Virksomhederne Yamaha og Windy har indgået en femårig samarbejdsaftale.

Udover V8-leverancer til Windy SR44 betyder den nye aftale, at den mindre Windy SR28 CC bliver tilgængelig med flere forskellige Yamaha-modeller, herunder den nyligt lancerede 300 hk V6-motor.

Et værft i medvind

Windy har i øjeblikket medvind, og kunne for nylig melde om en markant fremgang i indtjeningen efter flere års underskud.

En af Yamahas nyheder er, at motorerne fås med den digitale elektroniske styring (DES) på modeller fra producentens 150 heste og op til XTO 425 V8.

I Danmark forhandles Windy af Tempo Bådsalg i Ishøj.

Kilde: Båtmagasinet.no

content-loader
content-loader
content-loader