Morten var gast: At sejle 21 dage på Atlanterhavet er en fed oplevelse både dag og nat

Morten Andersen, der til dagligt sejler i sin XP38 i Vedbæk, fortæller til minbaad.dk efter ARC-kapsejlads fra Gran Cananaria til Caribien, St. Lucia, hvor han var gast på en Beneteau First 40.7.

Jeg har for mange år siden besluttet, at jeg ville krydse Atlanten og helst i ARC regi, Atlanitic Racing for Cruisers. Denne mulighed opstod så i år i forbindelse med at jeg stoppede i mit job.

Fandt en plads via Sail Racing Academy i England på en Beneteau First 40.7, hvor vi endte med at være en besætning på 10, heraf 8 crew, en skipper og en co skipper.

Sejladsmæssigt gik det rigtigt godt, da vi endte med at vinde racing divisionen, hvor nr. 2 en First 53 var ca 24 timer efter os baseret på handicap.

Forventede 17 dage - blev 21

Turen tog 21 dage og 12 timer og blev noget længere end vi forventede. Halvvejs forventede vi at anvende 17 dage, men så begyndte vejret at drille, dels med en vindstille periode og dels med at vi krydsede i 5 dage.

Jeg blev noget overrasket, da jeg i min naivitet troede at Passat vinden altid blæste fra samme retning. Årsagen var at vi blev påvirket af flere forskellige vejrsystemer, blandt andet en tropisk orkan som huserede nord for os.

De sidste 24 timer var virkelig onde, da vi ramte total vindstille og kun drev med strømmen, båd nr 2 var kommet i mål på den sidste vind, og vi havde så 2 dages respit, som stille og roligt blev ædt op, uden at vi kunne gøre en forskel.

Stævn pegede mod Afrika

Da bådens stævn på et tidspunkt pegede mod Afrika, var vi alle tæt på at hoppe i ”havet”, det var vildt frustrerende og det værste jeg oplevede på denne tur.

Dette skal ses i lyset af, at vi startende i kuling med stormende kuling i stød og ramte senere på turen samme niveau. Vores skipper har nu krydset Atlanten 8 gange og denne tur var den værste vejrmæssigt.

Søsyge blev testet allerede dag 1, hvor jeg havde funktionen ”mother”, og skulle lave mad og servicere med kaffe/te, snacks etc hele dagen.

Så balance gangen blev testet godt af og kunne godt have brugt 3 arme i kabyssen denne dag. På et tidspunkt endte halvdelen af maden i vasken, men skidt pyt, det blev skovlet op igen og ingen blev syge.

At sejle på Oceanet er en fed oplevelse både dag og nat, fantastisk at sidde i en lille båd og så bare se vand og vand. Bølgerne var i starten store og kom både bagfra og fra siderne, så man var på som rorgænger og skulle hele tiden korrigere før bølgerne ramte, for at gøre dem til sine venner fremfor fjender.

10 meters udsigt på bølge

Belønningen var så rutsjeture med op til 15 knob ned af bakke. Senere fik vi så de store bølger, hvor der var op til 15 meter imellem, hvilket medførte at vi blev løftet 10 meter op med en fantastisk udsigt, for derefter at ”falde 10 meter og havde en mur af vand omkring sig.

Så lang en sejltur er selvfølgelig hård ved grejet, men gode handyman gener kan klare det meste. Sejl der flænger bliver midlertidigt tapet op med spilertape, vor carbon spilerbom knækkende allerede dag 1, men blev ”glaset” sammen igen, godt nok i en meter kortere version, men kunne forsat bruges.

Blok til storsejlads gik løs, kunne så ikke finde en bolt i reservedelene, men fandt så en i motor rummet, for motoren skulle jo ikke anvendes!  Eneste større bekymring jeg fik, var da toilettet til 10 personer gik i stykket, men det blev også fixet!

Manglede vand men så kom regnen

Da vi manglede ca 500 sømil og ramte let vind, blev vandforsyningen et tema, men hurra for de mange tordenskyer der er i Atlanten, fordi vi på 30 minutter fik samlet ca 80 liter vand via potter, pander og spande.

På båden var vi 4 fra England, 1 fra Finland, 1 fra Tyskland, 1 fra Canada, 1 fra Holland, 1 fra Rumænien og så undertegnede. Vi var delt op i 2 hold og havde enten 10 timer på dæk eller 14 timer opdelt i henholdsvis 6 og 4 timer og de 10 timer skyldes så at en fra teamet var ”mother”.

Der blev konstant arbejdet med optimering af sejlføring, så mange sejlskift, rebninger og trim i døgnets 24 timer.

Jeg har haft båd i ca 25 år, men må erkende, at jeg forsat kan lære en del. Angela vores skipper fra Holland er en utrolig dygtig sejler, kombineret med at hun ville vinde racet, så lige i min ånd, så når vi var på dæk, blev der arbejdet konstant.

Som at bo ti mennesker i en sauna

Neden om læ, ja en 40.7 fods båd sat op til 3 ugers sejlads og med en pæn stor sejl garderobe giver ikke meget fri plads, så vi kravlede vist mest rundt, kombiner dette med et billede af, at man beder 10 mennesker om at bo sammen i en sauna, ja så skal man nok ikke være for fintfølende for at deltage. Det skal dog nævnes, at toilet mv blev gjort rent 5 gange om dagen i forbindelse med vagtskifte.

Ingen af deltagerne kendte hinanden på forhånd, så set i lyset af dette gik turen ret godt. Følte dog at man i løbet af de 3 uger var nødt til at genopfinde sig selv, eftersom vi på dette tidspunkt havde været omkring det meste!

En leaning lesson for mig er, at man skal sikre, at alle deltagere har en form for basis indenfor sejlads, vi havde en med, som ikke havde dette og vedkommende havde svært ved at bidrage med noget på sejl fronten på trods af intensiv coaching og endte også med at være bange for elementerne.

Et andet område er sikkerhed, ikke så meget det sejladsmæssige for vi var stort set lænket til båden på hele turen når vi var på dæk, men mere at der er nogle ordentlige checks på hvad der er på båden i form af reservedele, f.eks bolten man fandt i motorrummet, manglede batteriet til den elektriske sav, men heldigvis smed vi ikke masten! osv.

Som nævnt indledningsvis har dette altid været et mål, som jeg nu kan krydse af og jeg starter så småt at tænke på Stillehavet!

Sejlerhilsen

Morten Andersen