Fredericia-sejler Andreas Svensson vinder Europajolle stævne på Gardasøen foran 145 modstandere
Årets Torbole Meeting, som var sit 23 i rækken tiltrak ikke mindre end 145 europajoller. For danske Europajolle sejlere er en uge på Gardasøen en fast tradition, som er overført fra tiden i Optimistjollen, hvor der år igen var op mod 1.200 Opti-sejlere.
En klassisk forårsbebuder, mere overbevisende og stabil end det omskiftelige vej. Det er stævnet for Europajoller på Gardasøen, som afvikles hvert år i påsken.
Korteger af biler med joller på taget ses alle med kurs mod Gardasøen, ikke mindst på grund af at stævnet for Europajoller afvikles i samme periode, hvor mere end 1.200 optimistjoller har sat hinanden stævne i samme område, fortæller Europajolle-far Kenneth Bøggild fra Vallensbæk Sejlklub i denne artikel.
Årets Torbole Meeting, som var sit 23. i rækken tiltrak ikke mindre en 145 europajoller. For danske Europajolle sejlere er en uge på Gardasøen en fast tradition, som er overført fra tiden i Optimistjollen. Det betød at der igen i år var en større dansk deltagelse i stævnet.
Stabile vindforhold igen
Gardasøen er notorisk kendt for stabile vindforhold, og i foråret meget af den, og den første fornemmelse af sommer. I år var så absolut ingen undtagelse.
Stævnet blev sejlet under den begyndende varmende sol, og med den kolde luft fra bjergene om morgen blæsende fra nord til syd, og senere skiftende så opvarmningen af bjergene, så vinden vendte midt på dagen til en kraftig nordlig vind.
At sejle på Gardasøen om foråret er en sjov oplevelse, luften kan være ganske behagelig, mens søen ofte kan dels vise tænder, men også være med til at man ikke overopheder.
Udvikling af sejl
De danske sejlere lagde hårdt fra land, ved at dominere fra stævnets start. Casper Fink Sønderborg Yacht Club lå på stævnets to første dage etter med, Klaus Rønn fra Borch Bådelaug lige efter.
Klaus stillede til start med UK-sails nye sejlmodel, som i den grad så ud til at virke. Sejlet er udviklet henover sæson 2022 og vinteren 22/23, via intens udviklingsarbejde i tæt samarbejde med nogle af klassens mest aktive sejlere.
Også den tidligere verdensmester Søren Johnsen og Martin Olesen begge Kaløvig Baadelaug kom begge godt fra start og var også med i top ti.
Et stykke nede at listen så man ellers normalt stabile Andreas Svensson, Fredericia Sejlklub, som med en tung første dag kæmpede for at holde fast i førergruppen.
Udover top ti danskerne så var også en del af de øvrige danskere godt med fremme, og nød de blæsende forhold.
Andreas Svensson var ikke slået hjem
På stævnets sidste dag var podiet ikke afgjort, da stod det klart at Andreas Svensson på ingen måde var slået hjem, da han afsluttede næst sidste dag med to førstepladser. Så stævnet var helt åbent inden den afsluttende dag, hvor der skulle sejles tre sejladser. Og her lynede Andreas.
Han forsatte stimen fra dagen inden, og vandet første sejlads, herefter også dagens anden, og sluttede af med at vinde også stævnets sidste sejlads. Hele fem førstepladser på rækken.
Uhørt flot sejlet med tanke på de mere end 145 joller, dog opdelt i to fleets, men med mere end 70 både samlet i en start, så er fem førstepladser altså en imponerende afsluttende serie. Så det var en super glad Andreas, der søgte mod havn, som samlet vinder af Europe Torbole Meeting 2023”
Casper Fink og Claus Rønn i top fem
Også Casper Fink og Claus Rønn sluttede godt af. Casper lige holdt sig fast i podiet, og sluttede med bronze, mens Claus via sin stabile serie sluttende på en femtepladsen. Samlet var der 5 danske sejlere i top ti, ved at Søren Johnsen slutter 7. og Martin Olesen slutter som nr. 8.
De fleste danske sejlere bliver i Torbole, da der efter stævnet er en større Europajolle Camp arrangeret af Winner Boats.
En herlig start på sæsonen, ikke mindst med tanke på at der til dette stævne var samlet det meste af den gruppe sejlere som senere på sæsonen møder op i Vallensbæk Sejlklub til klassen verdensmesterskab i perioden 4. juli – 14. juli 2023, fortæller Kenneth Bøggild.