300 lystbådehavne mangler 90 mio. efter stormflodsskader - FLID-havne beder erhvervsministeren om hjælp

Lystbådehavnenes brancheforening, FLID har fået indrapporteret skader fra berørte medlemshavne på over 90 millioner kroner, hvilket er 4,5 gange større end ved ”Bodil” i 2013. 

Formand for FLID, Bent Ole Jonsens opfordring til Morten Bødskov er klar:

– De ramte havne står i dag helt alene med regningen efter stormfloden. Det gælder finansieringen og genetablering af de skadede moler, broer og anlæg. Vi opfordrer erhvervsministeren til at yde hjælp her og nu til de berørte havne. Vi opfordrer også til at finde en løsning på, hvordan lystbådehavnene fremover kan sikres ved stormfloder af den størrelsesorden som vi så i oktober. En lystbådehavn skaber lokale arbejdspladser, har stor turistmæssig betydning og har gunstig indflydelse på huspriser, butiksliv, kiosker, restauranter, friluftsliv og øvrige aktiviteter i området. Det er i landets fælles interesse at sikre lystbådehavnenes fremtid.

Havne skadet for 90 millioner kroner

FLID har undersøgt skadernes omfang og fået klarlagt hvilke konstruktioner, der især er blev ødelagt. Skadernes omfang er desuden opgjort i forhold til havnenes omsætning og overskud for at vurdere om det økonomisk set, vil være realistisk for havnene at genetablere sig.

Læs hele undersøgelsen her.

• De samlede skader er estimeret til 90 millioner kr. på i alt 49 havne og skadernes omfang spænder fra 15.000 kr. til 13.3 millioner kr. pr. havn.
• Fire havne har skader for over 10 millioner kr. og tegner sig for halvdelen af det samlede skadesbeløb.  
• 13 havne har skadesudgifter, der er større end deres omsætning – nogle helt op til 30 gange omsætningen. Havnenes økonomier er meget forskellige og forudsætningerne for at kunne reetablere sig er dermed også helt ulige fordelt. 

I undersøgelsen er skaderne opgjort i forhold til havnens overskud og viser:

• I 5 havne vil det tage mere end 20 år at betale for reetablering af havnene.
• 7 havne kørte i sidste regnskabsår med underskud. Samme havne har haft skader for mellem 350.000 kr. og 13,4 mio. kr.
• Hver fjerde af de ramte havne har meldt tilbage, at de kun delvist kan blive klar til sejlsæson 2024, og 6 procent af havnene har meldt ud, at de ikke kommer til at åbne havnen den kommende sæson.

Carsten Kock ejer Mommark Marina på østkysten af Als. Skaderne for hans havn er indtil videre opgjort til ca.10 millioner kroner. Carsten Kock regner ikke med at kunne åbne for gæstesejlere i 2024, og står dermed til at miste en direkte indtægt på omkring 600.000 kroner på havneleje. Dertil kommer manglende salg til gæstesejlerne i havnens restaurant og iskiosk. Konsekvenserne er store for ejeren:

– Spørgsmålet er, om det overhovedet kan betale sig at sætte havnen i stand igen. Vi har akut brug for hjælp til at få løst vores nuværende situation, så vi igen kan åbne for gæstesejlere. Men næst vigtigst er, hvordan det kommer til at se ud fremover, fortæller Carsten Kock og fortsætter: Hvis vi ikke kan regne med hjælp ved en ny stormflod, så er det jo ikke værd at genopbygge efter denne.

Hvad skal der til?

1. FLID opfordrer ministeren og Folketinget til at tilgodese de hårdt ramte lystbådehavne. Foreningen anbefaler, at der bliver oprettet en akutpulje, der giver de ramte lystbådehavne erstatningsmuligheder her og nu.
    
2. FLID opfordrer ministeren og Folketinget til at ændre den nuværende Naturskadeordning, så lystbådehavne fremadrettet kan få mulighed for erstatning. Naturskadeordningen er i FLIDs optik den bedste og billigste løsning set både fra havnenes perspektiv og fra et overordnet samfundsperspektiv. Alle betaler solidarisk til ordningen, og havnene er også villige til at betale mere end andre. De opgjorte skader vil i denne ordning være dækket ind ved et øget bidrag på bare 1,3 kroner årligt til Naturskadeordningen. (Se regneeksempel nedenfor)

Stor attraktionsværdi             

Lystbådehavne har kolossal attraktionsværdi i deres lokalområder. En stor del af de millioner af gæster, der færdes på havnene, er ikke bådejere, men almindelige turister og besøgende lokalområdet. Det er FLIDs opfattelse, at lystbådehavne har en lokalforankret betydning, der rækker langt ud over, hvad havnenes daglige brugere repræsenterer. FLID antager på den baggrund, at de fleste danskere vil være med til at betale 1,3 kr. mere pr. år for at sikre landets lystbådehavne.

Danske havne er generelt godt sikrede

Generelt er danske lystbådehavne godt sikret og bygget til at modstå kraftig vind, høj vandstand og voldsomme bølger. En så kraftig katastrofe som stormfloden i oktober, er umulig for lystbådehavnene at gardere sig imod, uanset hvor godt de er vedligeholdt. FLID opfordrer erhvervsminister Morten Bødskov til her og nu at give de stormflodsramte havne økonomisk hjælp til genopbygning, og garantere en model, der også fremover sikrer havnene efter en naturkatastrofe.

Regneeksempel:

1,3 kr. pr. police pr. år er nok

Et øget bidrag på 1,3 kroner årligt til stormflodsordningen (via de 4.843.523 brandforsikringer, der findes i DK) siden ”Bodil” for 10 år siden, havde sikret lystbådehavnenes erstatningsbehov på de ovenfor anførte 62.millioner kr.

En stigning i bidraget fra 40 kr. til 41,3 kr. vil i så fald være nok til sikre både havnene og balancen i naturskadepuljen dvs. uden fremadrettet at udløse statsgarantien.