Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Polished Manx fra Isle of Man vinder offshore doublehand. Her ses de ved starten i Esbjerg i sidste uge. Foto: GRDR

Efter seks døgn vinder polsk duo i Beneteau 40.7 offshore doublehand i Garmin Rundt Denmark Race

Skipper Kuba Szymanski og co-skipper Maciek Lato, der startede i Esbjerg, blev første båd på doublehand offshore banen og de var den anden båd tilbage målbyen Aarhus onsdag aften, efter 6 døgn, 3 timer og 56 minutters sejlads. Båden er fra Isle of Man og ikke Polen.

Af Troels Lykke |

Klokken 20:06 onsdag aften gik båden over mållinjen i Aarhus efter cirka 6 døgn, 3 timer og 56 minutter.

Efter den blæsende tur på Nordsøen og Skagerrak fra Esbjerg rundt Danmarks vestligste punkt Blåvandshuk, og siden rundt Danmarks nordligste punkt Skagen gik det syd over. Foran lå stormen Hans og ventede, fortæller Garmin Rund Denmark Race til bådpressen.

Modsat Palby Marine/Hansen Sailing Team havde løbsledelsen beslutte at afkorte ruten på Doublehand Offshore-banen, da Kuba Szymanski og Maciek Lato i deres Beneteau 40.7 Polished Manx ville blive ramt af stormen i Østersøen, hvor der blev mål vindstød på over 50 knob.

Den reducerede rute undlod Danmarks østligste punkt Christiansø/Bornholm og gik i stedet rundt om Danmarks sydligste punkt Gedser.

Helt tilfældigt mødte bådene Palby Marine/Hansen Sailling Team og Polished Manx hinanden ved Gedser Odde, hvor Kuba Szymanski lykønskede Michael Møllmann med deres forventelige Line Honour præstation.

Tog pitstop i nat til storm var væk

Klokken lidt i 1 natten til mandag valgte den polske skipper efter at have krydset tiltagende vind i Langelandsbæltet i nogle timer at tage et pitstop til stormen var bæst væk. Det skete først onsdag morgen klokken cirka 06:05, hvor sejladsen blev genoptaget.

Resten af turen var fortsat i godt luft med en 12-14 m/sek., men det var slut med at sejle på kryds – det gik på bagbord halse hele vejen tilbage til Aarhus, hvor de blev mødt af repræsentanter for løbsledelsen. Ud over æren og en flaske champagne modtog skipper et førsteklasses sejlerur, et Quatic 7 smartwatch fra Garmin.

Torsdag morgen har inshore fleeten har rundet Gedser og krydser vestpå mod Lillebælt. Der er live opdatering på Facebook og Youtube klokken 12.

content-loader
content-loader
content-loader