Gå til hoved-indhold
Havne
Der kommer mange sejlende turister til Svendborg Havn. Fotos: Troels Lykke
Havne

Svendborg Havn er smukkest på Fyn, mener 16.000 læsere

Svendborg Havn er den smukkeste på Fyn og øerne. Sådan lyder læsernes dom, efter Fyens Stiftstidende bad dem stemme på deres favorit blandt 16 havne, som var med i konkurrencen. Avisen viser også dronefotos fra 16 havne.

 

Af Troels Lykke |

Skibene, der kommer i havn, samt kajkanten er forklaringen på sejren ifølge Fyens Stiftstidende. Faaborg og Marstal tager henholdsvis anden- og tredjepladsen i afstemningen, skriver Fyens Stiftstidende.

Minbaad.dk, der har kontor lige ud til Svendborg Havn, tæt på centrum, bakker stærkt op om at Svendborg Havn og området kan så meget. Tænk bare at sejle gennem Svendborg Sund og møde de mange både og nyde den flotte natur, men også de mange hyggelige havne, der er i byen.

For tiden er der udstilling om Bruun-familiens Spækhugger, Grinde, Flipper og flere af deres både på Danmarks Museum for Lystsejlasds. Fredag 15. september sejles der Silverrudder i byen, når 400 solo-sejlere skal rundt om Fyn. Et noget smukt syn. Der sker med andre ord en masse i Svendborg. Og i weekenden sejles OK-DM i Rantzausminde.

Selvfølgelig er Svendborg Havn den smukkeste

Stefan Harbo Andersen, 57 år, er født og opvokset i Svendborg, og er ikke overrasket over, at det er hjembyen, der har vundet konkurrencen.

- Selvfølgelig er Svendborg Havn den smukkeste. Der er meget aktivitet og masser af liv hernede. Vi har øhavet, hvor sejlerne har rig mulighed for at komme ind, og så er den smuk, for den er ikke bare er pakket ind i beton. Svendborgenseren er grafiker og bruger meget tid ved havnen til hverdag, hvor hans kontor ligger, siger han til avisen.

Se dronefotos af de 16 fynske havne, der var med i konkurrencen

Kilde. Fyens Stiftstidende

content-loader
content-loader
content-loader