Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
2023-udgaven løber af stablen i weekenden 15.-17. september og byder på flere nye tiltag. Her ses starten i 2022 i Svendborg Sund. Foto: Troels Lykke

Prisstigning havde ingen indflydelse - Silverrudder 2023 udsolgt på få timer

450 styks startnumre blev sat til salg en søndag eftermiddag, og kun få timer senere var alle væk, selvom tilmeldingsgebyret steg med 300 kroner for solo-sejladsen rundt om Fyn til september. 128 danskere deltager i sejladsen, mens 265 kommer fra Tyskland.

Af Troels Lykke |

Det er ingen verdenssensation, at Silverrudder må melde udsolgt. Det er sket før. Alligevel kommer det bag på ledelsesteamet fra Svendborg Amatør Sejlklub, at det gik så stærkt med at få billetterne afhændet.

- Vi havde forventet at få udsolgt, men ikke på så kort tid. Jeg havde nok regnet med, at der ville gå 14 dage, lyder det fra Steen Lundager, som har titlen event director eller stævneleder på godt dansk.

- Ikke mindst fordi vi har hævet prisen med 300 kroner (fra 1200 til 1500, red.) og har en geopolitisk situation i Europa, der giver finansielle udfordringer. Stadigvæk er det lykkedes os at få solgt alle billetter og til folk i alle mulige forskellige lande, siger han og afslører, at der kommer sejlere fra Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Polen til stævnet.

Sejler fra Forenede Arabiske Emirater deltager

- Der kommer sågar en fra Isle of Wight. Og så har vi en fra de Forenede Arabiske Emirater også, tilføjer Steen Lundager til Fyns Amts Avis.

Det er Svendborg Amatør Sejlklub, der står bag Silverrudder, som har eksisteret siden 2012 og med årene har udviklet sig til verdens største solo-nonstopsejlads.

128 danske både

Der er i år både fra 15 forskellige lande, flest fra Tyskland med 265 og så kommer Danmark med 128 både, fortæller Steen Lundager til minbaad.dk.

2023-udgaven løber af stablen i weekenden 15.-17. september og byder på flere nye tiltag.

Kilde. Fyns Amts Avis

content-loader
content-loader
content-loader